Fødevareøkonom: Krisen er aftagende, men vi skal allerede forberede os på den næste

Af seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Bragt i Altinget 1. marts 2023. Se indlægget på Altinget.dk)

Der produceres rigeligt med fødevarer i verden. Fødevarerene er blot meget ulige fordelt - også inden for de enkelte lande. Problemet i fødevarekrisen er derfor i højere grad manglende købekraft end manglende fødevarer.

Man er på en farefuld færd og på dybt vand, når man prøver at forudsige de langsigtede priser på landbrugs- og fødevarer. Rigtigt mange forhold er med til at påvirke priserne, og nu ser vi, at også uforudsigelige storpolitiske forhold spiller en rolle.

Trods det, så er det mest sandsynligt, at den nuværende fødevarekrise er en boble, og at der snart er genskabt markedsbalance - og dermed igen lave fødevarepriser.

Manglende købekraft er årsagen

Den globale fødevarekrise i form af stærkt stigende landbrugs- og fødevarepriser er sandsynligvis aftagende.

Fødevarekrisen startede i midten af 2020 på grund af svindende kornlagre, dårlig høst flere steder i verden og logistikproblemer. Krigen i Ukraine skabte usikkerhed og reducerede forsyninger til verdensmarkedet, hvilket pressede priserne yderligere i vejret.

Resultatet har været alvorlig sult og hungersnød flere steder i verden.  

Der produceres rigeligt med fødevarer i hele verden under ét. Fødevarerene er blot meget ulige fordelt mellem kontinenter, mellem lande, men også inden for de enkelte lande. Problemet i fødevarekrisen er derfor i højere grad manglende købekraft end manglende fødevarer.

Vi lever i en verden med både sult og overflod. Når der således stadig er sult flere steder i verden, skyldes det ulighed, regionale problemer og manglende overførsel af viden og teknologi mellem lande.

Vi kan dog ikke bare forudsætte, at verdens goder bliver fordelt retfærdigt fremover. Derfor er det nødvendigt, at vi producerer flere fødevarer år for år lang tid ud i fremtiden.

Fødevarekriser kommer og går

Fødevarekriser er dog ikke noget nyt fænomen: Vi havde også en fødevarekrise i 2007-08 og igen i 2010-11. I begge tilfælde så vi store prisstigninger på landbrugsråvarer, som relativt hurtigt blev sendt videre i værdikæden og blev til dyrere fødevarer i kølediskene.

Disse fødevarekriser var relativt hurtigt overstået. De stigende priser medførte, at produktionen af landbrugs- og fødevarer steg yderligere, og dermed faldt priserne igen til et normalt lavere niveau. Der blev relativt hurtigt skabt en ny markedsbalance.

Man kan med andre ord sige, at verdens landmænd indtil videre har løst fødevarekrisen.

Der er stadig muligheder for at øge verdens landbrugsproduktion – på en bæredygtig forsvarlig måde. Kunsten er at producere mere uden at øge landbrugsarealet. Vi skal ikke løse fødevarekrisen ved at inddrage regnskove i landbrugsproduktionen, og vi skal også skabe plads til natur, skov, energiproduktion og byudvikling.

Vi skal med andre ord passe på den knappe ressource, som landbrugsjorden er – og samtidig øge den samlede landbrugs- og fødevareproduktion. Det er muligt, men det forudsætter en række tiltag.

Grøn teknologisk revolution

Teknologi i ordets brede definition er vigtig, når man diskuterer løsninger på fødevarekriser og den fremtidige fødevareforsyning. Teknologi i form af planteforædling, mekanisering, innovation og vidensdeling er helt nødvendig. Planteforædling var netop midlet, som skabte den grønne revolution i 1960’erne, og som reducerede sult og hungersnød i store dele af Asien i denne periode.

Så vi skal ikke gå i panik, næste gang når – og ikke hvis – en ny fødevarekrise opstår.

Vi skal ikke løse en akut fødevarekrise ved langsigtede strukturelle forandringer. De tager lang tid at beslutte, de virker kun på lang sigt, og fødevarekrisen er sandsynligvis overstået, før vi ser nogen virkning.

Vi skal heller ikke ty til ny protektionisme, stærkere selvforsyning og mere indelukkethed. Det skader udviklingslandene endnu mere, og de er de mest sårbare i en fødevarekrise.

Vi skal i højere grad være forberedte, så vi kan afbøde virkningerne af næste fødevarekrise: Større globale kornlagre er et vigtigt middel, som vi kan bruge for at stabilisere markederne. Kornlagre var måske et problem i 1980’erne, men de er for små i dag til at stabilisere markederne.

Opbygning af en mere robust landbrugsproduktion i sårbare udviklingslande er også en nødvendighed, men meget vanskeligt. Bidrag med grøn teknologisk revolution kan være en vigtig løftestang.

Intet paradigmeskifte

Så de simple konklusioner er: Den nuværende fødevarekrise er en aftagende boble og intet paradigmeskifte.

Vi kan forudse flere af sådanne kortvarige prisbølger, men markedet vil genskabe balance, så vi fortsætter med et realprisfald på fødevarer på lang sigt.

Det forudsætter en fortsat – og stærkere – teknologisk udvikling for at kunne producere mere uden at udvide landbrugsarealet, og for også at kunne give plads til natur, skov, energiproduktion og byudvikling.

Emner