Nogle planer for CO2-fangst får hårene til at rejse sig

Af professor Jens Friis Lund, ph.d.-studerende Kirstine Lund Christiansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, og ph.d.-studerende Joachim Peter Tilsted, Lund Universitet

(Bragt på klimamonitor.dk 1. juni 2023. Se artiklen på klimamonitor.dk)

Den emiratiske COP28 præsident ønsker udfasning af fossile udledninger – ikke produktion af fossil brændsler. Det er en farlig tilgang, skriver Jens Friis Lund, professor, Københavns Universitet, Kirstine Lund Christiansen, PhD studerende, Københavns Universitet og Joachim Peter Tilsted, PhD studerende, Lund Universitet, i dette debatindlæg.

Forleden hørte vi noget, som bør få hårene til at rejse sig på hovedet af enhver, som bekymrer sig om klimaet. Præsidenten for de kommende klimaforhandlinger i december ved COP28, Dr. Sultan Al-Jaber, udtalte, at han ønsker at sætte fokus på udfasning af fossile udledninger ved forhandlingerne.

Men hov? Det lyder jo umiddelbart meget godt! Udfasning af fossile udledninger er vel netop det, der skal til for at bremse klimakrisen? Ja, og så ikke alligevel.

Djævlen i detaljen

Djævlen ligger nemlig i detaljen. Mere præcist i ordet ’udledninger’. Når Dr. Al-Jaber ønsker at sætte fokus på udledninger i stedet for fossil energi og infrastruktur – så forsøger han faktisk at forhale den grønne omstilling.

Dr. Al-Jaber forestiller sig en fremtid, hvor vi langt hen i dette århundrede fortsat pumper olie op af undergrunden for at brænde det af, men hvor CO₂-udledningerne forhindres ved hjælp af CCS. Det er imidlertid en farlig forestilling.

For det første er det ineffektivt. Allerede i dag stammer op mod 15 procent af udledningerne fra vores energisystemer fra den energi, vi bruger på at hive olie og gas op af undergrunden og transportere den hen til der, hvor den skal bruges. Af al det gods, der transporteres med skib verden rundt, udgør fossil energi i dag 40 procent. Læg hertil, at CCS i sig selv også kræver energi, det vil sige der skal udvindes og afbrændes stigende mængder fossile brændsler for at producere den samme mængde energi. Studier har længe vist, at de store energitab forbundet med produktionen af fossil energi – særligt med CCS – gør det til et ineffektivt og dyrt alternativ til udbygning af sol og vind.

For det andet har vi ingen garanti for, at de lande og virksomheder, som producerer kul, olie og gas, rent faktisk vil investere i CCS-teknologi. Kigger vi lidt tilbage i historien, kan vi konstatere, at man også for tyve år siden – i de tidlige 00’ere – troede at CCS-revolutionen var lige om hjørnet. Det var som bekendt ikke tilfældet. Og de relativt få projekter, som blev etableret, har generelt set vist sig at være mindre effektive end forventet.

For det tredje er udvinding, transport og afbrænding af fossil energi forbundet med skadevirkninger, der rækker langt ud over klima. Forskning peger på, at luftforureningen fra afbrænding af fossil energi er skyld i op mod hver femte dødsfald globalt set. Og om end CCS kan mindske luftforureningen fra afbrænding på de punktkilder, den installeres på, så vil der fortsat være en betydelig luftforurening. Hertil kommer forurening og anden miljøpåvirkning forbundet med udvinding og forarbejdning af fossile brændsler, som for eksempel oliespild fra tankskibe, læk fra rørledninger og så videre.

En retorisk kamp

Det retoriske skifte mod udfasning af fossile udledninger, fremfor fossile brændsler, er del af en længere og bredere tendens. Verdens oliestater og fossile selskaber har i årtier brugt enorme ressourcer på at forvanske klimavidenskab og forhale klimapolitik. I dag handler denne retoriske kamp om at normalisere fossil CO₂. Saudi-Arabien er for eksempel begyndt at italesætte CCU/S-teknologi som cirkulær og som ’genbrug’ af CO₂. Landet har et erklæret mål om at få den retorik til at dominere i internationale klimaforhandlinger, som et forsøg på at retfærdiggøre yderligere olieudvinding.

Dr. Al-Jabers udtalelse er altså blot endnu et skridt i en lang række af forsøg på at undgå, at det internationale samfund klart og tydeligt italesætter den logiske forbindelse mellem Parisaftalens mål og behovet for at udfase fossil energi. Måske er det heller ikke så overraskende, al den stund, at Dr. Al-Jaber, foruden at besidde posten som minister for industri og avanceret teknologi, også er direktør for De Forenede Arabiske Emiraters nationale olieselskab.

Af den grund bør danske politikere, erhvervsfolk og forhandlere ved det kommende COP28 tydeligt lægge afstand til Dr. Al-Jaber’s retoriske krumspring. Et godt første skridt ville være, at Danmark endegyldigt afviser nye tilladelser til olie- og gasproduktion herhjemme samt officielt tilslutter sig den voksende koalition af stater, som bakker op om en global aftale om udfasning af fossil energi.

Emner