Vi skal vide mere om, hvordan forskningsinvesteringer bedst bidrager til den grønne omstilling

Af professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet, professor Mette Termansen og professor Teis Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Alle medlemmer af ekspertgruppen om forsknings betydning for den grønne omstilling nedsat af regeringen i juni 2022.

Der er bred konsensus om, at massive investeringer i forskning og innovation, herunder såkaldte grønne forskningsinvesteringer, er nødvendige for at komme i mål med klimamålsætningerne. I ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling ser vi også, at investeringer i grøn forskning – offentlige såvel som private – stiger væsentligt i disse år. I 2023 blev omtrent 2,5 mia. kr. af de offentlige forskningsinvesteringer øremærket til grøn forskning. Med de store forskningsinvesteringer følger et ansvar for, at vi udnytter pengene bedst muligt, så investeringerne bl.a. bidrager til reduktion af de danske og globale drivhusgasudledninger. 

Vi ved bare ikke nok om, hvad der har bedst effekt, og hvilke betingelser der skal være til stede for, at forsknings- og innovationsindsatsen kan bidrage til de størst mulige reduktioner i drivhusgasudledningerne. Derfor er der behov for at forbedre videngrundlaget, og det er den opgave, vi har fået. Erfaringer fra tidligere forsknings- og innovationsindsatser gør os klogere på, hvad der virker, og den viden skal vi bruge.

Vi ser også mod andre lande og trækker på den store viden, der genereres i forskningsmiljøer, virksomheder mv. Vi har opnået den centrale indsigt, at der ikke umiddelbart eksisterer et oplagt best practice system for grønne forskningsinvesteringer andre steder, tværtimod. Flere af de lande, vi ser på, og flere af de aktører, vi er i dialog med, som netop sidder med uddeling af forskningsinvesteringer, står med den samme udfordring: Hvordan får vi mest mulig grøn omstilling for pengene? 

Vi har også gjort os den vigtige erkendelse, at et fokus udelukkende på teknologi og teknologiens reduktionspotentiale er utilstrækkeligt som enestående pejlemærke i den grønne omstilling. Grønne teknologier som Power-to-X, biobrændsler og CO₂-fangst bliver ofte fremhævet som løsningen på klimaudfordringerne. Men teknologiudvikling kan ikke stå alene, for omstillingen af samfundet sker ikke af sig selv. 

Forskningsresultater og teknologier løser først klimaudfordringerne, når de bliver omsat til praksis og anvendt på den helt store skala. Det er en enorm kompleks øvelse at få veletablerede og nye virksomheder såvel som forbrugere til at ændre adfærd og gøre brug af de nye teknologier. Et godt eksempel på denne problematik er udviklingen af elbiler. Teknologien har eksisteret i godt og vel 100 år, men i løbet af samme periode har infrastruktur og adfærd alligevel ført til generel brug af fossile brændstoffer i bilerne.

Vi er derfor nødt til at forstå hele værdikæden, altså helt fra grundforskningen til markedet, anvendelse og udbredelse. Dertil kommer, at grønne løsninger udviklet i Danmark ikke kun bidrager til, at vi kommer i mål med de nationale klimamålsætninger, men potentielt også kan bidrage til at reducere de globale udledninger gennem anvendelse og spredning uden for vores grænser. I ekspertgruppen skal vi næste år komme med vores bud på, hvad der er vigtigt i beslutningsgrundlaget, når de politiske prioriteringer af forskning- og innovationsindsatsen skal foretages fremadrettet. Det er en stor opgave, og vi er meget bevidste om, at vi umuligt kan løse opgaven, hvis vi ikke bygger videre på den viden og de erfaringer, der er blandt de mange aktører, som beskæftiger sig med dette område – i Danmark såvel som internationalt. 

I en ny rapport sætter vi flere ord på den opgave, der ligger i at udforme en analytisk ramme, som ud fra objektive kriterier kan anvendes til at estimere effekten af investeringer i forskning og innovation på den grønne omstilling. En ting er sikkert. Danmark vil også i fremtiden bruge betydelige ressourcer på grøn forskning og innovation. Diskussioner, prioriteringer og beslutninger om disse midler skal stå på det mest retvisende og objektive fundament. 

Emner