Fordel forskningsmidler ud fra potentialet for reel grøn omstilling – ikke efter, hvem der råber højest
Den grønne omstilling går ikke hurtigt nok. Derfor er der udsigt til, at klimamålsætninger fremadrettet bliver skærpet både nationalt og internationalt.
Forskning og innovation spiller en vigtig rolle for at nå klimamålene. Forskningen bidrager med ny viden, udvikling af teknologier og en dybere forståelse af klimaforandringerne.
Eksempelvis kan forskningen hjælpe med at identificere de mest effektive politiske instrumenter i forskellige sektorer, såsom afgifter og grønne incitamenter. Den kan drive udviklingen af teknologier som Power-to-X, CCUS og forskning i adfærd, såsom hvordan vi kan bidrage til ændret forbrug ved at ændre vores kostvaner.
Fra politisk side er der stor tiltro til forskningens formåen til at bidrage med at realisere klimamålsætningerne, hvorfor der også afsættes betydelige midler til området.
Nyt vurderingsredskab
I vores rapport præsenterer vi, hvordan man kan tilgå grønne forsknings- og innovationsinvesteringer på en systematisk måde – i form af et nyt vurderingsredskab. Det er et fleksibelt redskab, der kan anvendes på forskellige indsatstyper – fra større forskningsmissioner til enkeltstående forskningsprogrammer – og af forskellige aktører.
Helt fundamentalt er vurderingsredskabet bygget op i tre trin, der sikrer en systematisk analyse af en påtænkt forsknings- og innovationsindsats:
Trin 1 fokuserer på reduktionspotentialet, hvor blandt andet nationale og globale udledninger, tidshorisont og kompleksitet vurderes.
Trin 2 ser på diverse betingelser for at realisere indsatsens potentiale, herunder investeringsbehov, forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner og ikke mindst implementeringsbarrierer og kapacitetsbegrænsninger.
Trin 3 inddrager politiske og strategiske hensyn som eksempelvis risikospredning.
Vurderingsredskabets systematik er et vigtigt skridt i retning af, at offentlige investeringer i grøn forskning og innovation bliver prioriteret derhen, hvor de gør mest gavn. Redskabet kan også hjælpe med at synliggøre, hvilke barrierer og begrænsninger der skal adresseres, før en bestemt indsats kan udfolde sit potentiale.
Fra forskning til reduktioner
Grundforskning drevet af nysgerrighed og uden anvendelse for øje er essentielt for samfundet og også for den grønne omstilling. Vi mener ikke, at det er realistisk – eller ønskeligt – at forsøge at vurdere, hvilken grundforskning der vil have størst potentiale for at levere reduktioner i drivhusgasudledningerne i fremtiden.
Omvendt er der et rationale for at understøtte politikerne i prioriteringen af forsknings- og innovationsinvesteringer med anvendelsesorienterede formål. Dette kan opnås ved at tilgå prioriteringen mere strategisk og systematisk.
Der er ofte lang vej fra forskning til konkrete reduktioner. Forskningen kan vise stort potentiale, men mange faktorer skal gå op i en højere enhed, før resultaterne kan omsættes til løsninger, der kan videreudvikles og implementeres af virksomheder. Først skal der skabes den nødvendige omstilling i samfundet.
Et eksempel er vindmøller – først, når de er bygget, opstillet på land og til havs, integreret i elnettet og har erstattet fossile brændstoffer, kan vi høste reduktionerne. Forskning, der forbliver i laboratoriet og kun dokumenteres i en akademisk artikel eller i en testfacilitet, reducerer næppe drivhusgasudledningerne.
Vidensgrundlag til politikere
Det er svært at vurdere, hvilke områder der vil kunne lykkes. Ikke alle idéer er lige gode, og ikke alt, der ikke er bæredygtigt på markedsvilkår, skal støttes med offentlige midler.
Der er en risiko for, at de mest synlige aktører tiltrækker de offentlige investeringer, selvom de ikke nødvendigvis står for den forskning og de innovationer med det største potentiale.
Derfor er det vigtigt, at midlerne fordeles efter potentialet for at skabe reel grøn omstilling – ikke efter, hvem der råber højest.
Et bedre og mere systematisk vidensgrundlag kan hjælpe politikerne med at træffe velfunderede beslutninger om prioriteringen af grønne investeringer i forskning og innovation. Det kan det vurderingsværktøj, som vi foreslår, bidrage til.
Vurderingsredskabet kan dog ikke levere et facit. Det er fortsat et politisk ansvar at prioritere forsknings- og innovationsinvesteringerne, så vi opnår mest mulig grøn omstilling for pengene og derved bidrager til at nå klimamålene.