Hvad universitetet kan lære af Rafah Garden

Evaluering — De studerende demonstranter i Rafah Garden mindede KU’s ledelse og resten af universitetets ansatte om, at universitetet som institution ikke kan samarbejde med institutioner, der støtter folkemord, eller som i årtier har bidraget til opretholdelse af en apartheid-stat.

At undervise er en kunst. Det kræver færdigheder og erfaring at lave motiverende og engagerende undervisning, som er fagligt inspirerende. Det er en kunst, vi som undervisere med møje har tilegnet os efter mange forsøg og fejl, og som vi aldrig bliver færdige med at forbedre.

Netop derfor var det for os som undervisere, der enten arbejder eller har arbejdet på Københavns Universitet, opmuntrende at opleve det vidunderlige arbejde, de studerende i teltlejren Rafah Garden på CSS i en måned lagde i at uddanne universitetets rektor og bestyrelse.

Uden brug af et klasselokale eller en tavle at skrive på leverede de studerende i løbet af fire uger lektion efter lektion i, hvad universitetet er for et sted: et hjem for videnskabelig indsigt og kritisk tænkning.

Lektioner i medskyld

Gennem deres ord og handlinger lærte de studerende i Rafah Garden os, at Københavns Universitets investeringer i virksomheder, som opererer i de ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred og i Østjerusalem stemte dårligt overens med universitetets formål: at være en institution, som værner om basale menneskerettigheder, herunder vidensskabelse og -deling. De studerende viste os, at sådanne investeringer bidrager til normalisering af årtiers udslettelse af palæstinensisk liv, kultur og historie.

De studerende er ikke alene om at tage ordet »folkemord« i brug om situationen her otte måneder inde i den israelske kampagne, der har resulteret i ødelæggelsen af mere end 70 procent af beboelsesområderne i Gaza og de dokumenterede drab på mere end 36.000 civile palæstinensere. De er i selskab med FN’s særlige efterforsker i de palæstinensiske områder og hundredvis af menneskerettighedsorganisationer, såvel som Den Internationale Domstol.

Vores studerende har således udvist store evner i kritisk tænkning og handling i krydsfeltet mellem statskundskab, dekoloniale studier, international lov, etik, filosofi og økonomi: et tydeligt eksempel på den brede disciplinære faglighed, som Københavns Universitet har tilbudt dem.

Men disse er ikke de eneste lektioner, de studerende gav os. De gav os også en lektion i samfundsværdier. Studerende mod Besættelsens kampagne, som har kørt siden 2021, har indsamlet over 2.000 underskrifter fra studerende og ansatte, der støtter en afvikling af problematiske investeringer, som Studerende mod Besættelsen gentagne gange har forelagt universitetsledelsen. De har således bidraget til en kritisk debat om universitetets rolle i verden – og den magt institutionen udøver gennem finansielle dispositioner, indkøb og andre praksisser.

Den akademiske forbindelse

I løbet af lejren levetid anvendte de studerende principper for demokrati, dekolonial læring og opbygning af lokale fællesskaber i praksis: De afholdte teach-ins, paneldebatter, færdighedstræning, kunstsessioner og dokumentarfremvisninger, alt imens de også organiserede fredelige protester og deltog i deres almindelige forelæsninger på KU.

Desuden har de studerende med teltlejren lært os om akademisk historie: især historien om civil modstand på akademiske institutioner. Om hvordan teach-ins, sit-ins og studenterlejre har været del af det akademiske repertoire, der i årtier er blevet anvendt af universitetsstuderende verden over (inklusiv her på KU) til at stå op imod global uretfærdighed, opnå civile rettigheder og forbedre demokratiet.

De studerende lærte os om ‘scholasticide’, om ’læringsmord’. Der er ingen universiteter tilbage i Gaza, efter samtlige tolv er blevet ødelagt af bombning eller kontrolleret nedrivning. Over 500 skoler er også blevet bombet. De studerende viste os de israelske universiteters medskyld: universiteter, der opretholder apartheid og anvendes som eksercerplads for de israelske besættelsesstyrker; universiteter, der giver militært personale akademiske points og samarbejder med våbenindustrien, der leverer militært udstyr til dem.

Ikke at tage stilling er også at tage stilling

De studerende viste, hvordan udlicitering af håndteringen af universitetets formue til kapitalforvaltere har resulteret i ansvarsfralæggelse. De gav os en detaljeret rapport over de måder, hvorpå KU’s investeringer var forbundet til de ulovlige bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.

Allervigtigst underviste de studerende KU’s ledelse i, at der ikke findes et neutralt standpunkt. Med Hannah Arendts ord: »Den sørgelige sandhed er, at det meste ondskab udøves af folk, der aldrig har tænkt over, om de vil være onde eller gode og gøre ondt eller godt« (Åndens Liv, 2019). I disse ords ånd mindede de studerende rektor og dekanerne om, at det at nægte at vælge side i en situation med store magtforskelle og uretfærdighed er det samme som at støtte op om status quo.

Universitetet er og vil altid være en politisk aktør i den forstand, at det påvirker det omgivende samfund – gennem forskning, undervisning, og vigtigst af alt gennem dets brede engagement i samfundet. Mange af KU’s ansatte anerkender dette, hvorfor flere ansatte nu foretrækker, at deres løn ikke skal komme fra menneskerettighedskrænkelser.

Træd frem, tag stilling, stå op

De KU-studerende er en del af en voksende bevægelse af studerende og universitetsansatte, der kræver et stop for Israels overgreb på Gaza og på Vestbredden. En bevægelse, som vokser sig større, også blandt israelske borgere. Som eksempel har the Conference of the Rectors of the Spanish Universities forpligtet sig til at afbryde forbindelser til israelske forskningscentre og universiteter »der ikke har forpligtet sig til fred og rettet sig efter international humanitær lov« (vores oversættelse, red.). Ligeledes er rektorater ved universiteter i USA, Storbritannien, Australien og Europa ved at følge trop og har annonceret, at de vil afvikle investeringer i virksomheder, der lukrerer på besættelsen af Palæstina.

De studerende i Rafah Garden legemliggjorde på mange måder det ideelle demokratiske universitet. Indtil videre har KU kun givet delvist efter for ét af de studerendes krav: Ledelsen har valgt at afhænde sine nuværende investeringer i virksomheder impliceret i besættelsen, men ikke at implementere et forbud mod sådanne investeringer fremover. Og de er stadig ikke villige til at anerkende og fordømme det igangværende folkedrab, officielt anerkende deres palæstinensiske studerendes vanskelige situation eller forpligte sig til en akademisk boykot af israelske universiteter, som bidrager aktivt til opretholdelsen af besættelsen.

Vi håber, at universitetsledelsen vil vælge at lytte og handle på alle kravene fra de studerende, ligesom andre universiteter og internationale institutioner allerede har gjort.

Skribenterne af indlægget er:

Fernando Racimo, lektor, Globe Institute, KU
Denise Utochkin, postdoc, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Salvatore Paolo De Rosa, postdoc, Center for Applied Ecological Thinking, KU
Jens Friis Lund, professor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Jaime C. Revenga, postdoc, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU
Line Marie Toft Dyhr, videnskabelig assistent, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Rebecca Rutt, lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Marie Thøgersen, ph.d.-studerende, Det Juridiske Fakultet, KU
Dominique Routhier, selvstændig forsker, tidligere ekstern lektor ved KU
Francois Questiaux, postdoc, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Sofie Mortensen, postdoc, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Magnus Møller Ziegler, undervisningsassistent, Institut for Statskundskab, KU
Vasiliki Angelopoulou, postdoc, Niels Bohr Institutet, KU
Georgios Pappas, postdoc, KU
Andy Lautrup, postdoc, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU
Stavroula Boukoura, ph.d.-studerende, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU
Eleni Pappa, ph.d.-stipendiat, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
Frida Sandström, ph.d.-studerende, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU
Eleftheria Kazepidou, tidligere videnskabelig assistent, Kemisk Institut, KU
Mads Ejsing, postdoc, Center for Applied Ecological Thinking, KU
Thibault Capelle, postdoc, Niels Bohr Institutet, KU
Andriana Konstantinidi, postdoc, Copenhagen Center for Glycomics, KU
Line Dahler-Eriksen, videnskabelig assistent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU
Agnete Vienberg Hansen, ph.d.-studerende, Økonomisk Institut, KU
Amin Younes Aoussar, ph.d.-studerende, Saxo Instituttet, KU
Mons Bissenbakker, lektor, Center for Køn, seksualitet og forskellighed, KU
Palesa Madupe, postdoc, Globe Institute, KU
Torsten Geelan, Marie Curie fellow, Sociologisk Institut, KU
David Singh, postdoc, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU