Københavns nye klimaplan kan gøre det dyrere at nå vores nationale klimamål

Kommuner og offentlige institutioner fører i stigende grad deres egen klimapolitik.

For eksempel, har næsten alle danske kommuner sat klimamål, og mange gennemfører tiltag, der skal reducere de drivhusgasudledninger, som borgere, virksomheder og kommunens egen drift forårsager.

Umiddelbart skulle man tro, at lokal klimapolitik understøtter den nationale klimapolitik og de nationale klimamål. Men gør den det?

Det korte svar er nej.

Det primære resultat af lokal klimapolitik er, at det bliver dyrere at nå de nationale klimamål.

Det skyldes, at når en kommune fører klimapolitik, har den ikke mulighed for at bruge den samfundsøkonomisk billigste regulering: En drivhusgasafgift.

I stedet må man benytte langt dårligere målrettede reguleringer som reduceret hastighed, færre parkeringspladser, regulering af borgernes opvarmningskilder med videre.

Eksempelvis er den samfundsøkonomiske omkostning ved at reducere hastigheden fra 130 til 100 kilometer i timen på 11.500 kroner/ton CO2.

Som skal sammenlignes med højest 1100 kroner/ton CO2 ved at benytte en drivhusgasafgift.

Den type instrumenter kan være velegnede i forhold til trafiksikkerhed og støjgener, men de er ikke velegnet til at føre klimapolitik.

Omvendt benytter den nationale klimapolitik i betydelig grad drivhusgasafgifter.

De er både et effektivt værktøj og sikrer samtidig, at drivhusgasudledningerne bliver reduceret, der hvor det er samfundsøkonomisk billigst.

Nationalt niveau kan bedre føre klimapolitik

Endvidere ændrer den kommunale indsats ikke i sig selv på de nationale klimamål.

Et sandsynligt resultat er derfor ikke færre drivhusgasudledninger, men at de samme nationale mål nås med lempeligere national regulering for eksempel en lavere sats for drivhusgasafgiften.

Der er således en stor risiko for, at den kommunale indsats ikke reducerer de samlede danske drivhusgasudledninger.

Men at hovedresultatet er, at det bliver dyrere at nå de nationale klimamål.

Hvis hovedmotivationen for en kommunes klimatiltag over for borgere og virksomheder er at støtte op om den nationale klimapolitik, bør kommunerne genoverveje deres klimamål.

På det nationale niveau er man langt bedre i stand til at føre klimapolitik over for borgere og virksomheder med omkostningseffektive reguleringstiltag, end det er muligt for eksempelvis kommuner.

Klimatiltag for kommunerne

Når det drejer sig om klimatiltag i forhold til kommunens egen drift, er sagen den samme.

Fordi kommunerne betaler CO2-afgift, når de benytter fossilt brændstof med videre.

Hvis målet er at understøtte den nationale klimapolitik, bør kommunens drift på helt normal vis tilrettelægges, så man får mest mulig borgerservice per driftskrone.

Gør man det, sikrer drivhusgasafgiften, at der tages samme hensyn til klimaet, som i resten af samfundet, når kommunen tilrettelægger sin drift.

Dermed fortages omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasudledningen fra den kommunale drift svarende til det øvrige samfund, hvilket bidrage til, at de nationale klimamål nås billigst muligt.

CO2-afgift kan være et nyttigt redskab

Det kan imidlertid også være, at en kommunes politikere og borgere ønsker at gå foran de nationale mål for at vise, at det er muligt at gå hurtigere frem med den grønne omstilling.

I den situation kan en intern CO2-afgift, der lægges oven i de CO2-afgifter, der betales til staten, være et nyttigt redskab.

På den måde bliver det dyrere for kommunens institutioner at udlede CO2.

Der gives incitamenter til en omkostningseffektiv reduktion af udledningerne fra den kommunale drift.

Også der hvor man lokalt ønsker en højere 'skyggepris' på drivhusgasudledninger, end der ligger i den nationale klimapolitik.

Klimapolitik skal være omkostningseffektiv

Hvis man har højere ambitioner end den nationale klimapolitik, kan en sådan intern CO2-afgift demonstrere, hvor meget det kommunale driftsområde kan bidrage med.

Og hvad det koster, når det sker omkostningseffektivt.

Som beskrevet ovenfor kan man imidlertid ikke regne med, at dette fører til en reduktion af de samlede danske drivhusgasudledninger.

Resultatet kan blot være, at de nationale klimamål nås gennem en lempeligere national regulering, og at den grønne omstilling bliver dyrere, uden at den gennemføres hurtigere.

Omvendt kan man ikke udelukke, at de mere ambitiøse lokale klimareduktioner kan inspirere til skrappere nationale klimamål.

Samfundsøkonomisk analyse

Hvis man lokalt også ønsker at reducere borgeres og virksomheders drivhusgasudledninger, ud over hvad der ligger i den nationale klimapolitik, er det min klare anbefaling, at der som en del af beslutningsgrundlaget udarbejdes en samfundsøkonomisk 'cost-benefit' analyse.

Analysen vil kunne afdække de ekstra omkostninger, borgerne påføres, og de klima- og miljøgevinster tiltaget medfører.

Det giver et godt grundlag for kommunale politikere og borgere til at vurdere, om de ekstra omkostninger borgerne påføres, står i et rimeligt forhold til de umiddelbare klima- og øvrige miljøgevinster, der opnås.

En sådan analyse vil formodentligt også gøre det nemmere at demonstrere over for andre, at de mere ambitiøse klimatiltag er værd at efterligne.