"Man kan undgå overudnyttelse naturens ressourcer ved at handle"
International handel betragtes normalt som en økonomisk fordel, da det giver et større vareudbud, adgang til bedre og billigere varer, udnyttelse af stordrifts- og specialiseringsfordele samt et positivt samarbejde på tværs af landegrænser.
Alt i alt vil resultatet af international handel være en højere økonomisk velstand. Hvis den indenlandske produktion svigter, kan forsyningssikkerheden også sikres ved at importere. Fordelene ved både en sikker forsyning og billigere varer er ikke mindst vigtige i perioder med fødevarekrise og høj inflation.
På trods af dette foregår der i øjeblikket en debat, hvor dansk eksport af landbrugs- og fødevarer mere ses som et problem end som et udtryk for konkurrencemæssig styrke og et samfundsøkonomisk bidrag til en positiv handelsbalance. Den stigende internationale handel og specialisering på fødevareområdet opfattes simpelthen som en negativ tendens. Spørgsmålet er derfor, om vi ønsker en situation, hvor Danmark primært producerer fødevarer til hjemmemarkedet og dermed tilpasser produktionen til alene den indenlandske efterspørgsel?
Skjulte dagsordener
Modstand mod international handel kan have flere skjulte dagsordener eller motiver. Hvis et erhverv lider af manglende international konkurrenceevne, vil det argumentere for en begrænsning af importen for at beskytte og subsidiere den indenlandske produktion. Den skjulte dagsorden er derfor støtte og beskyttelse.
Modstand mod international handel kan også være konsekvens af en generel modstand mod globalisering: I en tid med geopolitisk ustabilitet, fødevarekriser og stigende fødevarepriser vil mange være nervøse for forsyningssikkerheden.
Aversionen mod international handel med landbrugs- og fødevarer kan også skyldes en modstand mod et moderne og industrialiseret landbrug.
Et billede af et lille, alsidigt og næsten selvforsynende familiedrevet landbrug består stadigvæk. Men landbruget er udviklet og blevet et “rigtigt” erhverv, der konkurrerer, ekspanderer, specialiseres og effektiviseres på samme måde som andre erhverv. Specialiseringen indebærer, at man koncentrerer sig om det, man er bedst til, og lader andre om det, som de er bedre til.
Overudnyttelse af ressourcer
Er en meget stor eksport et tegn på overudnyttelse og misbrug af naturens knappe ressourcer på verdensplan? Nej, snarere tværtimod. Landene er fra naturens side forskelligt udrustet til at producere landbrugs- og fødevarer. Adgang til frugtbar landbrugsjord samt vand, infrastruktur og gunstige temperaturer er meget forskellig fra land til land.
Man kan netop undgå overudnyttelse af naturens ressourcer ved at handle: Lande med en stor befolkning og relativt lille landbrugsareal kan importere fødevarer – og eksportere for eksempel arbejdskraftintensive produkter. Dermed undgås en meget dyr, intensiv og ressourcekrævende stor indenlandsk landbrugsproduktion.
Lande som Japan, Korea, Saudi-Arabien m.m. har fra naturens side relativt ugunstige betingelser for landbrugsproduktion, og skulle de være selvforsynende med fødevarer, ville det være meget ressourcekrævende.
International handel får mindre betydning
Mindre international fødevarehandel kommer måske af sig selv uden egentlige indgreb: Den internationale handel med landbrugs- og fødevarer vil sandsynligvis få en faldende betydning i de kommende år.
Der er allerede tegn på, at de seneste årtiers stigende internationale handel stagnerer. “Deglobalisering” i form af mindre handel, samarbejde og investering over landegrænser allerede forekommende på landbrugs- og fødevaremarkederne.
Der er flere forklaringer på denne mulige udvikling: Vi oplever en betydelig og sikkert længerevarende geopolitisk ustabilitet, og det rammer de globale fødevaremarkeder hårdt.
Fødevarekriser, stigende fødevarepriser, frygt for nye pandemier og tegn på ny handelsprotektionisme vil også begrænse den internationale handel.
Der er derfor udsigt til – eller risiko for – at kurven knækker, og at vi får en mere lukket økonomi og mere lukkede fødevaremarkeder.