Hvis vi skal spise flere danske planter, skal efterspørgslen boostes

Det fremhæves jævnligt, at en reduktion af den danske husdyrproduktion vil give plads til at producere flere plantebaserede fødevarer til direkte humant konsum.

Senest i ni grønne organisationers visionsplan for dansk landbrug: ’Fra foder til føde’.

Det kan give det indtryk, at dansk planteproduktion automatisk vil tage sig helt anderledes ud i fremtiden, hvis husdyrproduktionen bliver markant reduceret.

Men reduktionen af husdyr i Danmark vil sandsynligvis have begrænset effekt, hvis ikke den danske og globale efterspørgsel på fødevarer samtidig ændres signifikant.

I det nuværende fødevaresystem hænger planteproduktionen og husdyrproduktionen tæt sammen – også på tværs af landegrænser.

Så hvis en reduktion af den danske husdyrproduktion også skal give global klimaeffekt, bør der samfundsmæssigt være et langt stærkere fokus på, hvordan vi får øget efterspørgslen på plantebaserede fødevarer.

Mangler oplagte fordele med humant konsum

Når det i dag ikke er specielt attraktivt for landmænd at producere større mængder afgrøder til direkte humant konsum, er det udtryk for, at det nuværende udbud, fra ind- og udland, er stort nok til at honorere efterspørgslen.

Danske landmænd mangler derfor oplagte produktionsmæssige eller økonomiske fordele af at producere planteprodukter til direkte humant konsum.

Hvis det var mere økonomisk attraktivt at producere fx bælgfrugter til direkte konsum på bekostning af fx foderhvedearealet, ville planteavlere, og sandsynligvis også svineproducenter, gøre dette – allerede fra næste dyrkningssæson.

I det tilfælde og med den nuværende husdyrproduktion ville vi sandsynligvis i stedet importere mere foderhvede fra udlandet.

Halveret svineproduktion giver lav effekt

Lad os lege med tanken om, at svineproduktionen i Danmark blev halveret. Hvad ville det betyde for produktionen af foderhvede i Danmark? Sandsynligvis ikke ret meget.

Vi har et godt klima til at producere foderhvede i Danmark, og foderhvede er en økonomisk konkurrencedygtig afgrøde, hvorfor den i et normalt år udgør omtrent en fjerdedel af afgrødesammensætningen i dansk planteavl.

Dertil er der en række agronomiske og driftsmæssige fordele ved dyrkning af foderhvede, som bl.a. behov for forskellige typer afgrøder for at få sædskiftet og sæsonbelastningen ved markarbejdet til at gå op.

Fx kan man ofte kun have bælgfrugter hvert sjette år på det samme areal pga. risikoen for sædskiftesygdomme. Derfor skal der dyrkes korn, raps, græs, roer, kartofler eller andet i de mellemliggende år.

Hvis den danske efterspørgsel på foderhvede falder som følge af halvering af den danske svineproduktion, vil man sandsynligvis ’blot’ øge eksporten af foderhvede ud af Danmark.

Det vil ske relativt billigt via skib til fx Spanien, hvortil vi i forvejen eksporterer foderhvede, når der er overskud af dette i Danmark.

Hvis svineproduktionen blev halveret, må man formode, at prisen på svinekød globalt vil stige, og når udbuddet af foderhvede samtidig stiger, vil prisen på hvede falde.

Der vil sandsynligvis kun være tale om marginale ændringer i prisen, da Danmarks produktion ikke udgør en særlig stor del af verdens samlede svine- og foderhvedeproduktion.

Bedre økonomi ved at producere foderhvede

Men selv med et mindre fald i hvedeprisen vil det med den nuværende efterspørgsel med stor sandsynlighed stadig være forbundet med bedre økonomi at producere foderhvede i Danmark end fx bælgfrugter til humant konsum.

Selv ved en halvering af svineproduktionen i Danmark vil det danske landbrugsareal ikke nødvendigvis understøtte en mindre husdyrproduktion. I stedet vil det understøtte produktion af grise i udenlandske stalde.

Hvis den globale svineproduktion ikke øges, vil det naturligvis frigøre et areal, hvor der i dag produceres foderhvede. Men da produktiviteten og derved rentabiliteten i dansk foderhvedeproduktion er relativt høj, vil det areal højst sandsynligt ikke blive opgivet i Danmark, men i andre lande.

Tvivlsom klimagevinst af lokal produktion

Nogle vil argumentere for, at lokal dansk produktion af fx bælgfrugter vil gavne klimaet frem for importerede bælgfrugter, og derfor bør vi understøtte en dansk produktion.

Som udgangspunkt er det dog en ’klimafordel’, at de forskellige afgrøder dyrkes der, hvor man opnår det største udbytte pr. ha, og så transporteres derhen, hvor forbruget er.

Tørrede bælgfrugter kan desuden, ligesom foderhvede og andre tørrede afgrøder, transporteres så effektivt med skib, at transportens økonomiske og klimamæssige omkostning er mindre end omkostningen ved det lavere udbytte af lokal produktion.

Kræver mere optimerede og robuste værdikæder

Hvis der er smagsmæssige, sundhedsmæssige eller andre positive effekter forbundet med dansk produktion af bælgfrugter, kan det naturligvis være med til at hæve priserne på disse.

Så selv med et relativt lavt (dansk) udbytte kan rentabiliteten være større i denne produktion end i dansk foderhvedeproduktion.

Det må formodes, at man i planteproduktionen dyrker det, der nu engang giver det bedste økonomiske afkast.

Ønsker man en øget produktion af danske bælgfrugter, kræver det derfor fremme af mere optimerede og robuste værdikæder, der sikrer rentabiliteten i planteafgrøder til konsum sammenlignet med foderafgrøder.

Behov for bedre politiske rammer

For at fremme efterspørgslen, og derved afsætningen af bælgfrugter, bør man nok især fokusere på andre led i produktionskæden end den primære planteproduktion, som jo netop relativt hurtigt og ukompliceret kan omstille sig til yderligere produktion af råvarer til plantebaserede fødevarer, modsat fødevareindustrien.

Det gælder især fødevareindustrien, i detailledet, i foodservicesektoren og hos forbrugeren.

Derfor er det i høj grad op til politikere at indrette de økonomiske rammebetingelser til den produktion, som samfundet er bedst tjent med i forhold til både de miljømæssige, økonomiske, sociale og andre hensyn.

Et fremtidigt landbrug i Danmark med en større andel af planteproduktionen afsat til humant konsum kræver styrket politisk fokus på stimulering af efterspørgslen – og dermed afsætningen af planteafgrøder til konsum i både Danmark og udlandet.

Det er ikke den primære planteproduktion, der står i vejen!