Landbrugets rammevilkår og indtjening

Dansk landbrug står midt i en historisk gældskrise, der bl.a. har resulteret i en svær kreditklemme, dårlig produktivitet og lav indtjening. Krisen er vedholdende og har efterhånden stået på i en del år. Årsagerne er mange, og det er særdeles kompliceret at præcisere og konkretisere disse. Landbruget har i mange år fremført, at de danske rammevilkår er alt for stramme sammenlignet med vores nabolande. Dette har påvirket landbrugets konkurrenceevne negativt og ført til dårlig indtjening over tid. På den anden side fremhæves det, at rammevilkårene er præcis så stramme, som de skal være, og langt hen ad vejen understøtter de erhvervets indtjening. Dette er en særdeles kompliceret sag, og jeg vil belyse problemstillingen i det følgende.

Indtjeningen i landbruget afhænger af en række faktorer, hvoraf nogle kontrolleres af landmanden, mens andre ligger uden for den enkelte landmands kontrol. Til den første gruppe hører produktions-, omkostnings- og virksomhedsstruktur herunder eksempelvis landbrugets størrelse, faktoranvendelse, kapitalindsats, finansieringssammensætning og samarbejdsrelationer. Faktorer uden for landmandens kontrol omfatter dels mængden og prisen på naturlige ressourcer såsom arbejdskraft, jord og råmaterialer, dels relevante nationale og internationale politikker. Faktorer, der ligger uden for landmandens kontrol, kan defineres som rammevilkår. Indtjening skabes af landmændene ved at udnytte de produktionsmuligheder, som rammevilkårene definerer på et givet tidspunkt.

Derfor kan man både tale om positive og negative rammevilkår i relation til erhvervets konkurrenceevne og indtjening. Helt overordnet vil rammevilkår, der forbedrer erhvervets muligheder for strukturtilpasning over tid, som eksempelvis forbedringer af faktormarkederne for jord, arbejdskraft og kapital, være positive, og modsat vil rammevilkår, der forringer disse faktormarkeders fleksibilitet, være negative for den nødvendige tilpasning.

Hvis vi kigger på de negative rammevilkår, for eksempel forskellige former for reguleringsomkostninger, udarbejdede jeg sammen med en række kolleger tilbage i 2011 en analyse af landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne. I analyserne sammenlignes danske rammevilkår for henholdsvis kvæg-, svine- og plantebedrifter med rammevilkår i Holland, Tyskland og England konkret i tre case-analyser. Analyserne gør det ikke muligt at udlede generelle konklusioner, men det kan ikke afvises, at omkostningerne til eksempelvis kvælstofregulering er højere i Danmark end i andre lande. Også ved forhold som tilskud til solcelleenergi, momsregler og regulering af veterinærkontrol og plantebeskyttelsesmidler viser analyserne, at regelsættene tilsyneladende er mere gunstige i nogle andre lande end i Danmark.

En ting er, at det tyder på, at reguleringsomkostningerne på visse områder er relativt større i Danmark. Noget andet er, hvorvidt dette i realiteten påvirker landbrugets konkurrenceevne. Her er kapitaliseringen af reguleringen vigtig at reflektere over. Prisen på et beholdningsgode er summen af de tilbagediskonterede fremtidige ydelser. Dvs. at hvis landmanden er rationel, så vil skatter, subsidier og reguleringsomkostninger have indflydelse på den pris, han betaler for sin jord (bedrift) og for de investeringer, han løbende foretager sig. Den langsigtede konkurrenceevne og indtjening vil derfor ikke blive påvirket. Ændringer i for eksempel miljøreguleringen påvirker derfor kun de nuværende landmænd, men ikke de fremtidige. Det er også vigtigt her at sige, at ændringer af rammevilkår er afgørende for de nuværende jordejeres indtjening. Hvis de positive ændres i positiv retning, giver det en positiv effekt på bundlinjen, og hvis de negative ændres negativt, giver det en negativ effekt på bundlinjen. Derudover er der flere af disse reguleringer, der er med til at dokumentere en række forhold inden for eksempelvis fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, som er relateret til merpriser på danske fødevarer på både nationale og internationale markeder.

Det er som udgangspunkt ganske uklart, hvordan de samlede danske rammevilkår påvirker landbrugets konkurrenceevne og indtjening. Det er dog åbenlyst, at reguleringsomkostninger på for eksempel miljøområdet påvirker landbrugets muligheder for tilpasning over tid. Her er det vigtigt at huske på, at disse ikke er indført for at genere landbruget men for at opnå nogle samfundsmæssige mål. Et vigtigt forhold omkring regulering er derfor design og implementering. Reguleringen på områder som eksempelvis fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd er indført, fordi landbrugets produktion har en afledt effekt på disse forhold. Dette er ekstremt vigtigt at fokusere på, for at den kan designes og implementeres så differentieret, målrettet og dermed så omkostningseffektivt som overhovedet muligt. Dette betyder, at de valgte instrumenter skal sikre en høj grad af målopfyldelse, samtidig med at erhvervet skal kunne opretholde produktionsmuligheder, der kan sikre en rimelig indtjening over tid. Det er politikernes ansvar at sikre denne balancering.

De danske landmænds indtjening skabes gennem en udnyttelse af de produktionsmuligheder, der er i Danmark. Rammerne for disse produktionsmuligheder skabes af blandt andre de danske politikere. Det er et stort ansvar, som politikerne må tage seriøst. Vi har brug for et stærkt landbrug, og vi har brug for et godt miljø.