Frihandelsaftale kræver transatlantisk broderbånd
Af Kim Martin Lind, lektor, og Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
(Altinget.dk den 6. marts 2014)
Frihandelsaftalen mellem EU og USA vil have store politiske og økonomiske konsekvenser. Aftalen vil omfatte omkring 50 procent af den globale produktion, 30 procent af verdens varehandel og 20 procent af de globale investeringer.
Aftalen vil medføre store velfærdsgevinster for de transatlantiske økonomier. OECD har beregnet, at alene de statiske effekter vil løfte deres samlede BNP med op mod 3,5 procent, og de dynamiske effekter vil naturligvis være langt større. Da økonomi er magt, vil dette påvirke den geopolitiske balance. Den nordatlantiske alliance vil få fornyet indflydelse i forhold til Kina, Indien og andre fremstormende økonomier.
Der er altså overordnet store fordele for både USA og EU ved en sådan aftale. En konsekvens af frihandelsaftaler er, at gevinsterne genereres via store sektorforskydninger i de interne økonomier. Nogle grupper må betale prisen for de samlede gevinster. Klassiske og ofte støttede erhverv kommer under pres.
Det gælder f.eks. landbruget og stål- og bilindustrien. Fagforeninger og organisationer er stærke på disse områder og har, gennem stærk lobbyisme, indtil nu været en medvirkende årsag til, at det går langsomt med handelsliberaliseringerne.
Derudover er de lavthængende frugter plukket under GATT fra 1947 til 1993. På nær på fødevareområdet er toldsatserne allerede lave. Det, der står tilbage af handelshindringer, skal findes i regler, regulativer og standarder, der alle bunder i forskelle i kultur, værdier og politik.
Forsigtighedsprincip splitter
Fødevarer er et godt eksempel på et område med store grundlæggende forskelle mellem EU og USA. Tag f.eks. det såkaldte "forsigtighedsprincip". Generelt er der i EU en større skepsis omkring ny teknologi end i USA. EU ønsker derfor at kunne benytte forsigtighedsprincippet i et langt videre omfang end USA og WTO.
Denne strid har udspillet sig ved WTO's domstol i forbindelse med flere sager, såsom benyttelse af hormoner i kvægopdræt i USA og omkring genmodificerede afgrøder, der benyttes i stor stil i USA. I begge sager er dommen gået EU imod.
WTO's domstol har fastslået, at under de gældende aftaler skal der kunne påvises videnskabelig evidens for skadelige effekter, før forsigtighedsprincippet kan benyttes til at afvise import. Om end USA har fået medhold i begge sager, har EU dog ikke ændret politik, da det møder stor modstand i EU's medlemsstater blandt både forbrugere og politikere.
Et af elementerne i forhandlingerne er netop oprettelsen af et supranationalt organ, der skal træffe afgørelser om tvivlsspørgsmål i forhold til, om de indgåede aftaler overholdes. NGO'er har allerede været ude med protester, da de frygter, at et sådant panel kan underminere mulighederne for at føre selvstændige politikker på eksempelvis miljø- og klimaområdet.
En historisk chance
Der er en historisk chance med et stort økonomisk og politisk potentiale i, at EU og USA indgår en handelsaftale. Det er svært at se, at de har råd til at lade være - både økonomisk og geopolitisk.
Den gamle transatlantiske alliance har en enestående mulighed for at indgå i et snævert politisk og økonomisk samarbejde byggende på værdier som retten til liv, frihed og stræben efter lykke, samt demokrati og markedskræfter. Spørgsmålet er, om viljen er til stede på begge sider af Atlanten. Er broderbåndet stærkt nok?