Sanktioner vil koste vækst og beskæftigelse

Af Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt 25. april 2014 i LandbrugsAvisen - klummen 'På Spidsen')

I forbindelse med Ruslands overtagelse af Krim, den voksende spænding og uro i Østukraine og den generelt spændte situation mellem Rusland og Vesten er der opstået en voldsom diskussion i EU og USA omkring mulige politiske og økonomiske sanktioner rettet mod Putin og Rusland. Der er ingen tvivl om, at USA og især EU kan ramme den russiske økonomi hårdt, hvis der lukkes ned for varehandel og kapitalbevægelser. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken skade disse sanktioner vil kunne udrette på EU’s og den danske økonomi.

Danmarks eksport til Rusland er øget over en årrække, og det vil koste, hvis eksporten lukkes ned. Det interessante politiske spørgsmål er, om frihedsidealer kan gøres op i ussel mammon. Siden starten af 1990’erne har vi set knap en firedobling af Ruslands andel af den danske vareeksport. I de seneste år har eksporten til Rusland således ligget lige under to procent af den samlede danske eksport. I 2013 udgjorde den danske vareeksport til Rusland 11,8 milliarder kroner, svarende til knap 1,9 procent. Andelen af fødevarer var i 1990’erne særdeles høj og har siden 2000 ligget i omegnen af 40 procent. I 2013 udgjorde værdien af fødevareeksporten til Rusland 4,9 milliarder kroner eller 41 procent. Til sammenligning udgjorde fødevarerne 22 procent af Danmarks samlede eksport.

Størrelsesordenen af denne eksports effekter på dansk økonomi har vi på IFRO beregnet i en såkaldt input-output-model for Danmark. Den danske eksport til Rusland trak i 2013 en beskæftigelse, der svarer til omkring 14.000 fuldtidsansatte. Samtidig genererede denne eksport et bidrag til den danske økonomi (BFI) på ca. 7,5 mia. kr. Hvis handelen med Rusland sættes i stå som følge af en handelskrig, vil der således være et potentiale for betydelige tab af både arbejdspladser og indkomst, og fødevaresektoren vil, efter vores beregninger, stå for en væsentlig andel af de samlede danske tab.

Er vi villige til, som samfund og som individ, at bære et økonomisk tab for at slå et slag for demokrati og frihed? Et væsentligt og essentielt spørgsmål, som vi en gang imellem bør stille os selv og vores politikere.