Svingdør og slingrekurs

Af Henrik Zobbe, institutleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Trykt 14. februar 2014 i LandbrugsAvisen – klummen 'På Spidsen')

Den altafgørende dagsorden i Danmark lige nu er vækst og beskæftigelse. Hvad skal Danmark leve af i fremtiden, og hvor skal danskerne arbejde? Fødevareerhvervet er et af de områder, der prioriteres højt af regeringen og politikerne, og vækstdagsordenen har, for en stund, fortrængt debatten om den grønne omstilling af den danske økonomi. Så langt så godt. Problemet er, at det – ellers så hæderkronede – danske fødevareerhverv lige nu er i en slem forfatning på grund af en alt for høj gæld, kreditklemme, svag produktivitet og pres på konkurrenceevnen, der lider under et relativt højt reguleringstryk.

Den nuværende regering har fået udarbejdet flere rapporter, der er kommet med gode anbefalinger om vækstinitiativer på fødevareområdet. Natur- og Landbrugskommissionen har bl.a. anbefalet en ny målrettet og differentieret miljøregulering samt en afkobling af husdyrproduktionen fra jorden, og Vækstteam Fødevarer har bl.a. anbefalet løsningsorienteret regulering og kontrol samt en mere vækstorienteret fødevareforskning og myndighedsbetjening. 

Desværre står rapporterne tilsyneladende og samler støv på hylderne, alt imens udfordringerne for fødevareerhvervet består. Senest symboliseret ved slagterilukninger. Hvorfor sker der ikke noget? Er det Finansministeriet, der er bange for de statsfinansielle konsekvenser? Er det embedsmændene i Fødevareministeriet og Miljøministeriet, der har kvaler vedrørende vidensgrundlag, implementering og kontrol af en ny regulering? Er det landbruget, der ikke kan blive enige internt og finde ud af, hvad de vil? Har Naturfredningsforeningen fået kolde fødder? Eller er det i sidste ende regeringens politiske strategi, der er uklar, og svingdøren i Fødevareministeriet, der indtil nu har budt på tre ministre siden 2012, der forhindrer politiske tiltag?

De hyppige ministerskift belaster embedsmændene og hastigheden i de politiske forhandlinger samt bidrager til en vis forvirring om den politiske strategi. Se bare på Dan Jørgensens indtræden i dansk politik. Inden for 24 timer efter at han var tiltrådt som fødevareminister, var den fødevarepolitiske dagsorden ændret fra differentieret og målrettet miljøregulering til at handle om dyrevelfærdsproblemer i dansk svineproduktion. Ikke at der ikke er udfordringer på dette område. Pointen er, at der var sat en dagsorden omkring ny regulering, der, som jeg ser det, er af vital betydning for dansk landbrug. En enestående mulighed, der ikke må forspildes!