Landbrugets Økonomi 2021: Et år med store prisændringer

I årets rapport om dansk landbrugs økonomi kan man læse, at de positive takter for den samlede landbrugssektor fra 2019 og 2020 forventes at fortsætte i 2021 og 2022 – dog på et lidt lavere niveau. Det samlede resultat dækker imidlertid over store forskelle. Hvor 2020 var et fantastisk år for svineproducenterne, blev 2021 efterhånden en gyser med stærkt faldende svinepriser og stigende foderpriser. I modsat retning trækker gode priser på planteavl og mælk. Samlet set bliver 2021 derfor også et fornuftigt år, også set i historisk perspektiv.

Mere konkret viser analyserne i Landbrugets Økonomi 2021, at nettorestindkomsten for den samlede landbrugssektor forventes at lande på 15 mia. kr. i 2021. Dette er et fald på 5 mia. kr. sammenlignet med 2020, men skal ses i sammenhæng med, at 2020 var et særdeles godt år. Prognosen viser, at 2022 ventes at være på samme niveau som i 2021 – men med stor prisusikkerhed.

Selv om udsigterne for 2022 derfor også er fornuftige, skaber de store prisudsving voldsom usikkerhed for den enkelte producent. Produktivitet, konsolidering og risikostyring bliver således nøgletemaer for landbrugsbedrifterne i det kommende år.

Voldsomt stigende gødningspriser giver usikkerhed

Den stigende usikkerhed illustreres tydeligt med planteavlsbedrifterne. I 2021 blev en halvdårlig høst overskygget af kraftigt stigende afgrødepriser. ”Det stigende salgsprovenu bliver dog modvirket af generelt stigende omkostninger, og derfor vil 2021 måske alligevel skuffe forventningerne lidt,” udtaler Jens-Martin Roikjer Bramsen.  

Denne tendens ser ud til at fortsætte ind i 2022, hvor især voldsomt stigende gødningspriser kommer til at spille en hovedrolle. Jens-Martin Bramsen fortsætter: ”For den enkelte planteavler bliver købsprisen for handelsgødning afgørende for næste års økonomi, og vi kan derfor forvente en usædvanlig stor spredning i resultaterne for planteavlsbedrifterne i 2022.”

Overraskende dårligt år for svin, men mælken er god

For svineproducenterne blev 2021 et overraskende dårligt år med et fald i resultatet efter finansiering fra 3,8 mio. kr. i 2020 til et forventet resultat på -200 t.kr. i gennemsnit for gruppen af store svineproducenter. Som Jakob Vesterlund Olsen fortæller: ”Det negative resultat i 2021 for svineproducenterne er noget af en kontrast til både 2019 og 2020, hvor resultaterne var rekordhøje. For 2022 forventes priserne dog at rette sig noget, men meget afhænger af efterspørgslen fra Kina, og usikkerheden er stor.”

Årets positive historie er mælkeproducenterne. ”Det kan konstateres, at driftsresultatet for de konventionelle mælkeproducenter stiger fra 1,2 mio. kr. i 2020 til 1,6 mio. kr. i 2021. For de økologiske mælkeproducenter er stigningen noget mere beskeden,” udtaler Michael Friis Pedersen, og fortsætter: ”I 2022 ser resultatet ud til at kunne blive rekord højt med et forventet resultat for de konventionelle og økologiske mælkeproducenter på hhv. 2,3 og 1,8 mio. kr.”

Agro- og fødevareindustriens konjunkturer

En stabil industri – samlet set

Ofte er primærlandbruget en stødpude, som tager udsvingene – både de positive og de negative – mens udsvingene er langt mindre i de tilknyttede agro- og fødevarevirksomheder. Henning Otte Hansen udtaler: ”Når det specifikt gælder den andelsejede agro- og fødevareindustri, har indtjeningen og produktionen således været forholdsvis stabil gennem de senere år men dog med betydelige forskelle fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed.”

Selv om der er sket en betydelig egenkapitalopbygning i andelsselskaberne i perioden, har der alligevel været en stigende udbytte- og efterbetaling m.m. til andelshaverne i de senere år. Andelsselskabernes samlede efterbetalinger m.m. til andelshaverne udgør cirka 2,5-3 mia. kr. om året. I 2020 nåede de op på cirka 3,3 mia. kr. Som gennemsnit af perioden 2012-2020 har det udgjort cirka 35 % af landbrugets direkte støtte og af landbrugets indkomst efter finansielle poster.

Kønsdiversitet på dagsordenen

I løbet af året har der også været opmærksomhed på kønsbalancen i ledelsen hos fødevareindustrien. ”Kønsdiversitet i virksomheders ledelse og bestyrelse får stigende opmærksomhed, og kvinder er især er underrepræsenterede i de andelsejede virksomheder, hvor cirka 9 % af bestyrelsesmedlemmerne er kvinder. Et vægtet gennemsnit baseret på selskabernes omsætning giver en andel på cirka 20 % kvinder, hvilket viser at kvindernes andel er størst i de største selskaber”, fortæller Henning Otte Hansen.

Find alle rapporter fra Landbrugets Økonomi her.