At legalisere handlen med horn vil formentlig ikke redde næsehornet

Et kilo for 2,5 million kroner

Den store efterspørgsel efter horn fra næsehorn på de asiatiske markeder, især i Kina og Vietnam, truer med at udrydde næsehornet. Hornene er en eftertragtet vare, både som statussymbol og for deres formodende helbredende egenskaber. Men hornene har ingen medicinsk effekt. Alligevel er den ulovlige handel med horn fra næsehorn en af de mest organiserede former for miljøkriminalitet i verden. Blot det seneste årti er næsten 10.000 næsehorn blevet dræbt af krybskytter i Afrika. I 2021 var der kun omkring 10.000 næsehorn tilbage i verden, og tallet falder støt. På det sorte marked kan priserne gå helt op til 400.000 USD per kilo (2.638.360 DKK) for horn fra asiatiske næsehorn og 20.000 USD (131.918 DKK) for horn fra afrikanske næsehorn. I Vietnam anvendes hornene mest som traditionel medicin mod tømmermænd, feber og som detox-middel, men i Kina forhandles en stor del af hornene også på antik- og kunstmarkeder.

Bæredygtige horn fra levende næsehorn

Et forslag i kampen mod krybskytteri af næsehorn er at legalisere handel med horn fra levende næsehorn. Tanken er, at de bæredygtigt høstede horn skal sælges lovligt til internationale købere for at imødekomme efterspørgslen. Det vil skabe lokale jobs og give en indtjening, som blandt andet kan støtte antikrybskytteri-initiativer. Det antages, at en legalisering af handel med hornene vil betyde, at krybskytteri bliver mindre lukrativt, og at private ejere vil passe bedre på deres næsehorn.

Men et nyt studie udført af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viser, at legalisering ikke vil kunne afvikle et sort marked alene.

En hemmelighedsfuld forbrugergruppe

”Forbrugere af horn fra næsehorn er typisk ældre og meget rige personer, som er notorisk afvisende overfor enhver efterforskning af deres ulovlige adfærd. De taler generelt ikke med forskere, de ikke stoler på, om deres køb og brug af hornene. De kan heller ikke lokkes til at deltage i interviews med små gaver, ligesom formålet at beskytte en truet dyreart heller ikke motiverer til deltagelse i studier. Derfor er det enormt svært at undersøge, hvilken effekt en legalisering af handlen med hornene vil have på forbrugernes efterspørgsel. Kun ved at interviewe de personer, som forbruger produktet, kan vi genere viden om deres præferencer og bevæggrunde”, fortæller Hoai Nam Dang Vu, der er PhD Fellow ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Sammen med lektor Martin Reinhardt Nielsen og professor Jette Bredahl Jacobsen har Hoai Nam Dang Vu interviewet i alt 345 forbrugere af horn fra næsehorn i Vietnam. Respondenterne - heriblandt også de super-rige - blev stillet over for forskellige valg i et choice experiment. Målet med undersøgelsen var at forstå de præferencer og afvejninger, der indgår i forbrugernes valg om at købe hornene.

Betaler gerne mere for horn fra vilde næsehorn

Studiet viste blandt andet, at forbrugerne er villige til at betale mere og foretrækker horn fra vilde næsehorn frem for de ”avlede” næsehorn, som de anser for at være avlsdyr på lige fod med kvæg eller heste. Andelen af forbrugere, der foretrækker lovlig handel, er mindre, og hos forbrugere med højere indkomst er bekymringen for (u)lovlighed lav. Det betyder, at særligt de velhavende forbrugere vil være tilbøjelige til at købe fra illegale forhandlere. En anden udfordring ved legalisering er at imødekomme den høje efterspørgsel. Hvis produktionen af lovligt høstede ikke kan leve op til efterspørgslen, vil forbrugerne gå til krybskytter eller kriminelle sælgere for at få dækket deres behov.

“Det er meget bekymrende, at forbrugerne i så høj grad foretrækker horn fra vilde næsehorn. Det er forventeligt, at den lovlige handel vil blive ved med at skulle konkurrere med et parallelt sort marked. Hvor meget en legalisering af handel med hornene vil reducere krybskytteri afhænger af flere ting”, fortæller Martin Reinhardt Nielsen. Han forklarer, at effekten af legalisering blandt andet afhænger af kampagners effekt på at påvirke forbrugeradfærd, regulerende indsatser, det lovlige udbud af horn fra vilde og delvist vilde næsehorn, og i hvilken grad lovlig handel vil reducere stigma og øge efterspørgslen.

Købere bliver påvirket af deres peers

Forskernes undersøgelse viste også, at forbrugere bliver påvirket af hinanden. Typisk vil det være en kollega, et familiemedlem eller en ven, som selv har købt og brugt horn fra næsehorn, der vil have indflydelse på, om en potentiel forbruger beslutter sig for at købe hornene – eller lade være. Har relationen haft negative eller ingen medicinsk virkning af hornene, vil forbrugeren være mindre tilbøjelig til at købe hornene. Derfor kan kampagner, som udnytter denne gruppepåvirkning af køberens adfærd, muligvis hjælpe med at reducere efterspørgslen.

Viden om forbrugeradfærd kan være med til at beskytte de vilde næsehorn

Studiet fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet kan bruges fremadrettet til at evaluere potentielle konsekvenser af at legalisere handlen med horn fra næsehorn samt til at udvikle politikker og interventioner, der skal regulere efterspørgslen. Hoai Nam Dang Vu og hans kollegers indsamlede viden om forbrugeradfærden blandt vietnamesiske forbrugere kan hjælpe vietnamesiske og kinesiske myndigheder med at regulere efterspørgslen af horn og anvendes af dyrebeskyttelsesorganisationer, som arbejder på at redde de truede næsehorn fra udryddelse.

Læs forskningsartiklen Conserving rhinos by legal trade: Insights from a choice experiment with rhino horn consumers her.

Emner