Landbrugets Økonomi 2025: Et rekordår med en usikker fremtid

2025 bliver et af de bedste år for dansk landbrug i nyere tid. Høje mælkepriser, stærke svinepriser og en god høst løfter indkomsten efter finansielle poster til 14,1 mia. kr., mens den samlede værdi af landbrugsprodukter lander lige under 100 mia. kr., næsten på niveau med rekordåret 2022. Korrigeret for inflation er 2025 dog det fjerdebedste år i dette årtusinde, overgået af 2012, 2020 og 2022.

Store forskelle mellem planteavl og husdyrproduktion

Trods det stærke sektorniveau er udviklingen ulige fordelt. Planteavlerne er pressede af lave afgrødepriser, mens husdyrproducenterne har nydt et rigtig godt år. Lave kornpriser betyder samtidig billigere foder, hvilket styrker husdyrproduktionen yderligere. ”Den politiske dagsorden taget i betragtning er det paradoksalt nok alle husdyrproducenterne, hvad enten det er mælk, oksekød, grise, kyllinger eller æg man producerer, som (igen) har et rigtig godt år”, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Prisfald skaber nervøsitet for 2026

Ved udgangen af året ser vi ind i faldende priser på mælk og grise. ”Mavefornemmelsen blandt både mælkeproducenter og svineproducenter er ikke helt så positiv her ved udgangen af året, selvom tallene for 2025 ser gode ud”, fortæller Jakob Vesterlund Olsen.

Den konventionelle mælkepris er siden tredje kvartal, faldet fra et højt niveau. Også grisemarkedet har oplevet et dramatisk dyk med et prisfald på slagtegrise med godt 25 procent siden midten af 2025, mens smågrise til eksport er faldet med hele 43 procent siden juni. Størstedelen af faldet skete på blot fire uger i september, før udbruddet af Afrikansk Svinepest i Spanien i november, som yderligere har skabt nervøsitet.

Agro- og fødevareindustrien fastholder stabilitet trods uro

”Trods meget usikre og varierende geopolitiske og markedsmæssige vilkår har agro- og fødevareindustrien under ét haft en relativt konstant udvikling, især i den andelsejede del”, fortæller Henning Otte Hansen. Arla Foods nåede i 2024 en omsætning på godt 100 mia. kr. og planlægger fusion med tyske DMK Group, hvilket kan gøre Arla til verdens fjerdestørste mejerikoncern.

Danish Crown har indledt en omfattende transformation med en ny ejermodel efter tabte markedsandele. Grovvaresektoren oplevede et markant fald i omsætning og indtjening, mens kartoffelmelsindustrien stod for 22 procent af andelssektorens indtjening. DLF Seeds fastholder sin position som verdens største græsfrøvirksomhed men i et udfordrende marked.

Trods usikkerhed har den andelsejede del af agro- og fødevareindustrien haft en relativt stabil udvikling, men med lav overskudsgrad på 2-2,5 procent af omsætningen. Efterbetalingerne til andelshaverne nåede knap 3,5 mia. kr. i 2024, det tredjehøjeste niveau nogensinde.

Fødevarekrisen, der toppede 2021-23, har også præget året. Danskerne har især følt den store realprisstigning på fødevarer i detailleddet. Men set over en længere periode, er fødevarerne i butikkerne faktisk steget mindre i pris end alle varer i gennemsnit.

Store forandringer i horisonten

I 2026 forventes værdien af landbrugsprodukter at falde til ca. 94 mia. kr., og indkomsten efter finansiering til ca. 8,6 mia. kr., tæt på gennemsnittet for de seneste ti år. Det peger mod et normalår efter et historisk godt 2025. Men går vi lidt længere, er udsigterne knap så gode.

”På længere sigt ser dansk landbrug ind en turbulent periode, med en kvælstofaftale, der i 2027 i store dele af landet vil være meget begrænsende, en ny CAP-periode fra 2028, samt en indfasning af CO2 afgiften på husdyrproduktion i 2030”, forklarer Michael Friis Pedersen. Dertil venter omfattende krav til ombygning af kvægstalde inden 2034 og begrænsninger i grovfoderproduktion.

”2025 er et rekordår, men de kommende år vil kræve store tilpasninger. Med et begrænset incitament til permanent udtagning er det dog ikke særligt sandsynligt, at de mange forskellige intentioner med den grønne trepart bliver indfriet”, afslutter forfatterne.

Rapporten er frit tilgængelig og kan læses her.