Husk nu de oversete effekter i en skattereform

Af professor Peder Andersen og professor Niels Kærgård, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret 11. januar 2017 i Børsen)

En skattereform påvirker, om et barn ender som arbejdsløs eller som en stor erhvervsmand. Husk på effekterne, når den udformes.

Politiske initiativer for at få gennemført en skattereform ses nok igen, og så er det vigtigt at gøre sig klart, at en god skattereform bygger på en blanding af fagøkonomi og politik.

I det netop udkomne nummer af tidsskriftet Samfundsøkonomen analyserer en række førende økonomer vigtige fagøkonomiske elementer i udformningen af en skattepakke. Men det er ikke let. Ofte er hverken de teoretiske eller de statistiske resultater særlig entydige; det er ikke som inden for mange andre fagområder muligt at gennemføre kontrollerede eksperimenter.

Man må prøve at uddrage resultater af den historiske udvikling, og her er det vanskeligt at udskille virkningen af de mange ændringer, der sker samtidig, fra hinanden.

Samfundet har ændret sig

I den offentlige debat har selvfinansieringsgraden af en nedsættelse af f.eks. topskatten spillet en hovedrolle. Ofte bruges her analyser fra 1990'erne for at vurdere de dynamiske arbejdsudbudseffekter. Men siden har samfundet ændret sig, og de statistiske metoder er blevet bedre. Alligevel er der fortsat ingen konsensus om effekternes størrelse. Cepos mener, at de normalt anvendte størrelser er for små, mens andre er mere i tvivl.

Men der er andre problemer. En isoleret analyse af en skatteændrings effekt på arbejdsudbuddet kan være misvisende. Fhv. overvisman Torben M. Andersen understreger, at en ændring i skatteindtægterne aldrig kan ses uafhængigt af, hvad der samtidigt sker med de offentlige udgifter.

Hvis en skatteændring tilvejebringes ved besparelser på f.eks. vuggestuer, kan der være modsatrettede effekter. Selv om skattesænkningen isoleret set øger arbejdsudbud og produktion, kan besparelserne på vuggestuer betyde, at flere mødre går på deltid, og dermed reduceres arbejdsudbuddet - måske mere end skattesænkningen øger det.

Nyere undersøgelser indikerer også, at folks humankapital påvirkes afgørende meget tidligt.

Besparelser kan bestemme din fremtid

Om man ender som arbejdsløs taber eller som succesfuld erhvervsmand kan meget vel blive afgjort i vuggestuen. Derfor kan skattelettelser finansieret ved besparelser på vuggestuer på langt sigt have en negativ effekt på humankapitalen og dermed produktiviteten. Noget lignende vil selvfølgelig gælde for besparelser på forskning og uddannelse.

Et tredje problem, som fremført i artiklen af Nina Smith og Peder J. Pedersen, og allerede debatteret i bl.a. Information og Børsens leder 6. januar, er størrelsen af den arbejdsreserve, der er blandt overførselsindkomstmodtagere.

Der vil altid være nogen syge, nyankomne flygtninge, kvinder på barsel, nyligt fyrede osv., og det hævdes ofte i debatten, at denne gruppe er steget fra knap 200.000 i 1960 til knap 800.000 i dag, og at der derfor må være en stor arbejdskraftreserve at hente her. I artiklen påvises, at der ikke er en uforklaret stigning på 600.000, men kun en stigning på godt 100.000, når der korrigeres for, at der nu er flere kvinder på arbejdsmarkedet, flere indvandrere, længere barselsorlov osv. Vedrørende de fagøkonomiske elementer i udformningen af en skattereform er hverken de teoretiske eller de statistiske resultater særlig entydige.

Børsens lederskribent er stærkt ophidset over denne artikel, men det er svært at se grunden hertil. Artiklen rejser to nyttige debatter, men siger selvfølgelig ikke det sidste ord i nogen af dem.

Det er for det første vigtigt at analysere, hvad der faktisk er sket siden 1960 for derved at få mere hold på, hvor stor en reel arbejdskraftreserve, der faktisk er blandt de "800.000".

For det andet rejser artiklen spørgsmålet om, hvor der er mest at hente; ved reformer, der sigter mod en udvidelse af den beskæftigede arbejdsstyrke, eller ved reformer, der sigter mod en øget produktivitet blandt de nu og i fremtiden beskæftigede. Måske har vi for længe fokuseret for meget på antallet af beskæftigede?

Retfærdigt skattesystem er afgørende

En "god" skattereform ser ikke kun på produktionens størrelse. Fordelingen spiller en afgørende rolle ikke kun i den politiske debat, men også for vores velfærd. Et samfund med ulighed og sociale konflikter resulterer i utryghed og økonomiske omkostninger. Der kan hypotetisk spørges, hvordan USA's økonomi vil blive påvirket af, at man nu får en populistisk og protektionistisk præsident som Donald Trump, og om det kunne være undgået, hvis man havde haft et mere retfærdigt skattesystem.

Artiklerne i Samfundsøkonomen peger på mange effekter, usikkerheder og skævheder, der er blevet overset i den offentlige debat, og selv om de ikke giver den endelige sandhed om indholdet af en "god" skattereform, kan de være til god hjælp i søgningen efter en sådan.