Kronik: Regeringens satsning på bæredygtige fødevarer stritter i alle retninger
Af professor Inge Tetens, Institut for Idræt og Ernæring, professor og institutleder Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, institutleder Anna Haldrup, Institut for Fødevarevidenskab, professor og institutleder Bo Jellesmark Thorsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
(Bragt i Jyllands-Posten den 29. november 2019)
Regeringens udspil til, hvordan 1,5 milliarder kroner til grøn forskning og udvikling skal bruges i 2020, viser, at man på fødevareområdet prioriterer uden en tydelig og helhedsorienteret retning. Det gør det umuligt for Danmark at levere på den ultimative fødevareudfordring.
Flere og flere danskere vælger at spise mere bæredygtigt blandt andet ved at vælge lokale råvarer og skære ned på kødet. En nylig undersøgelse fra Coop af godt 1.500 danskernes mad-og måltidsvaner viser, at halvdelen af de adspurgte i en eller anden grad ønsker at spise mindre kød, end de gør i dag.
Knap en tredjedel af de adspurgte siger, at det skyldes hensyn til klima og miljø og en tredjedel siger, at det skyldes hensyn til sundhed.
Også internationalt er der fokus på bæredygtige fødevarer. Således indgår fødevaresystemet i hele otte af FN's 17 verdensmål. De drejer sig om at standse sult, øge sundhed og trivsel, skabe ligestilling mellem kønnene, mindske ulighed, skabe ansvarligt forbrug og produktion, øget klimaindsats, beskytte livet i havet og beskytte livet på land.
Samtidig satte FN's Fødevare-og Landbrugs Organisation (FAO) i 2010 bæredygtig kost i fokus ved at definere den som en kost, der har en lille effekt på miljøet, samtidig med at den bidrager til fødevare-og ernæringssikkerhed og til sunde liv for nuværende og fremtidige generationer. FAO pointerer også, at en bæredygtig kost skal bidrage til bevaring af biodiversiteten, være kulturelt acceptabel og være sund, sikker og økonomisk tilgængelig.
FAO lægger dermed op til, at fremtidens udfordringer på fødevareområdet kræver, at vi arbejder ud fra en systemtankegang, hvor vi forholder os til, at systemer interagerer med hinanden. Inden for fødevareområdet betyder det, at vi ikke alene skal arbejde med fødevarer fra jord til bord, men også med både den enkeltes og planetens sundhed.
Vi var mange, der var stærkt tilfredse med, at en af de første politiske udmeldinger fra den nye regering var, at den ville fremsætte en ambitiøs plan om en bæredygtig udvikling, herunder en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 1990.
Positivt var det også, at regeringen i finanslovsforslaget for 2020 spillede ud med en ny "grøn" forskningsmilliard, som først og fremmest skulle bruges, prioriteres og målrettes grønne formål. Et enigt folketing med opbakning på tværs af alle partier har øget satsningen og afsat 1,5 milliard kroner til grøn forskning og udvikling i 2020. Det er bestemt velkomment.
Alle partier har fået en mærkesag igennem, og resultatet er en broget blanding af forskningsindsatser.
Men vi bliver mere end bekymrede for muligheden for faktisk at lykkes med at indfri fødevareambitionerne, når vi læser pressemeddelelsen fra Uddannelses-og Forskningsministeriet fra 6. november i år.
Pressemeddelelsen afspejler, at idéerne til, hvad den grønne 1,5 milliard kroner kan bruges på, ikke alene er mange, men også stikker i mange retninger.
Alle partier har fået en mærkesag igennem, og resultatet er en broget blanding af forskningsindsatser.
Vi kan blandt andet nævne udvikling af et mere klimavenligt landbrug, mere grøn energi, sundhedsforskning i årsager til børn og unges mistrivsel, støtte til et nyt havforskningsskib, videreførelse af Grundtvig Centeret, bæredygtigt design og arkitektur, nye energiteknologier og grøn adfærd, og forbedring af finansministeriets regnemodeller.
Vi undrer os. Med så bred en vifte af indsatser er der en markant risiko for, at vi i Danmark ender med et kludetæppe af projekter og tiltag, der slet ikke bindes sammen af en helhedsorienteret og strategisk tilgang i forhold til at indfri verdens store forventninger til og behov for bæredygtige løsninger, herunder bæredygtig produktion og forarbejdning af den mad, der skal brødføde verdens befolkning.
Vi frygter, at vi ikke i tilstrækkelig grad udnytter Danmarks styrkepositioner i forhold til at arbejde for en global bæredygtig udvikling.
Vi savner, at systemtanke gangen omkring vores fødevareproduktion, forbrug og sundhedseffekter indgår tydeligere i den beslutning, der er taget om den "grønne milliard". Det er et område, hvor Danmark har utrolig meget at bidrage med.
Inden for fødevareområdet har vi på Københavns Universitet arbejdet med bæredygtighedsmål i flere årtier.
Vi tager udgangspunkt i vores tværvidenskabelige viden og bruger en systemtankegang, hvor bæredygtighed tænkes ind i processen fra dyrkning til forarbejdning til næringsstofindhold, til forbrugeraccept og sundhed. Denne tilgang er specielt vigtig inden for fødevareområdet, fordi den knytter producenter og forbrugere sammen som forbundne kar.
Konkret ser vi systemtankegangen, når vi for eksempel undersøger forbrugernes holdning til nye teknologier inden for forædling af kornprodukter eller til insekter som nye proteinkilder og samtidig undersøger de miljømæssige konsekvenser af den nye teknologi og brugen af insekter. Eller når vi afprøver et bestemt kostmønster, der kan være til gavn for ældres sundhed, hvor vi også inddrager personlige præferencer og behov.
Målet er, at vi i forskningen hele tiden har blik for, at en løsning inden for fødevareområdet, der lokalt kan virke attraktiv, kan skabe afledte problemer andre steder, så det helt eller delvist fjerner gevinsten i forhold til den samlede bæredygtighed.
Vi har en solid viden om den traditionelle landbrugssektor, dens produktionssystemer, og effekterne for økonomi, klima, biodiversitet og andre aspekter. Det samme gælder forarbejdning af fødevarer og mulighederne for at gøre det endnu mere bæredygtigt. Endelig har vi unikke muligheder for at undersøge de sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige fødevaresystemer på kort og længere sigt.
Tag begrebet "Ny Nordisk Mad", som vi udviklede og omsatte til mad-og måltidsvaner, der blev testet i grupper af børn og overvægtige personer. Vi blev i høj grad opmærksomme på, at et kostmønster, som vi med vores nuværende viden vurderer er sund og acceptabel for den enkelte, ikke nødvendigvis er bæredygtigt i forhold til miljøet. Og vice versa.
På Københavns Universitet er bæredygtighed og globale udfordringer, som er udtrykt i FN's 17 verdensmål, en del af universitetets overordnede strategi, Strategi 2023. Københavns Universitet har således en overordnet strategi, der betyder, at vi inden for sammenhængen mellem bæredygtighed og fødevarer allerede har betydelige aktiviteter relateret til både forskning og uddannelse. I betragtning af at der kun er godt 10 år til at nå verdensmålene, er det nødvendigt, at forskningen er endda meget ambitiøs, og at der både politisk og økonomisk er fokus på udvikling af bæredygtige fødevarer.
Vi opfordrer derfor kraftigt til, at politikerne ved udmøntningen af de konkrete forskningsmidler inden for fødevareområdet giver prioritering til systemtankegangen.
Hvor hele fødevaresystemet fra jord til bord og til den enkelte og planetens sundhed bliver tænkt ind. Det er nødvendigt, hvis vi også i Danmark skal medvirke til at levere på den ultimative fødevareudfordring: bæredygtige og sunde fødevarer til verdens voksende befolkning.