Politikerne og de økonomiske regnemodeller
Af fhv. overvismand og professor emeritus Niels Kærgård, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
(Bragt i Information med titlen "De økonomiske regnemodeller er et nyttigt redskab, så længe man betoner usikkerheden" den 2. august 2022. Dette er et uddrag. Læs artiklen i sin fulde længde på information.dk)
Der har i flere år været en intens debat om brugen af økonomiske regnemodeller. Også i Information har der været adskillige større analyser og mange kronikker. Et kernepunkt har været de såkaldte dynamiske effekter, altså typisk medtagning af det fænomen, at lavere skatter gør det mere attraktivt at arbejde og derfor øger arbejdsudbuddet og dermed produktionen. Den gunstige virkning af øgede offentlige udgifter, f.eks. i form af flere børnehavepædagogers gunstige effekter på børnenes opdragelse, opvækst og senere produktivitet på arbejdsmarkedet, er derimod normalt ikke med. Modellerne kan dermed give en skævhed i politik-anbefalingerne til ugunst for en styrket velfærdsstat. Modellerne kan blokere for en mere ”rød” politik med større offentlige, er det blevet sagt.
Disse debatter synes imidlertid at være symbol på nogen mere grundlæggende problemer, nemlig at man i den økonomisk-politiske debat er tilbøjelig til at lægge alt for megen vægt på kvantificeringer og alt for lidt vægt på usikkerheden i beregninger. Der er nogen ting, det er lettere at beregne end andre. Man kan rimeligt let regne på, hvad en lavere mindsteløn vil give af sænkede omkostninger for virksomhederne og dermed øget beskæftigelse, men det er næsten umuligt at skønne over, hvad det koster, at lavere mindstelønninger giver større ulighed og frustrationer, der kan fører til Trump, Brexit og Le Pen.
Og det er langt fra sikkert, at det er det, der er lettest at beregne, der er det vigtigste. Det vigtigste er måske ikke at sikre, at virkningen af de offentlige udgifter og af skatterne bliver inddraget parallelt i de økonomiske modeller, men at man på rimelig vis får inddraget også alle de ikke-målelige ting i beslutningsprocessen. Det er derfor, vi har politikere til at styre samfundet og ikke modeleksperter og cost-benefit analytikere.
Men selvfølgelig skal kvantitative beregninger inddrage mest mulig. Det er bare ikke let. Man har set økonomer, der laver miljøanalyser, blive kritiseret for ikke at tage lærkesang og naturværdier med (”de tillægger det ikke nogen værdi”), men også for ved hjælp af huspriser, spørgeskemaer osv. at prøve at kvantificere disse værdier (”de tror, at naturværdier og lærkesang kan opgøres i penge”).
For nogle år siden var jeg med i et betænkningsarbejde om virkningen af et forbud mod pesticider. Omkostningerne er til at beregne. Der er markforsøg, der viser, hvor stort udbyttetabet bliver, hvis man ikke kan bekæmpe ukrudt og skadedyr med pesticider, og disse udbyttetab kan med økonomiske modeller omregnes til samfundsøkonomiske omkostninger. Biologerne ville eller kunne derimod ikke kvantificere virkninger på biodiversiteten og folkesundheden. Der kom til at stå et relativt håndfast tal på omkostningssiden og nogen kvalitative betragtninger på gevinsterne, og dermed var den politiske konklusion næsten givet. Et pesticidforbud havde ingen gang på jord. Men jeg tænker stadig af og til på, om årsagen til resultatet var, at gevinsterne er mindre og mindre håndgribelige end omkostningerne; at det er sværere at kvantificere biologi og sundhed end økonomi, eller at der er forskellige traditioner i de forskellige fag, således at økonomer tænker mere kvantitativt end biologer.
Når debatten om de dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter bliver så intens, er det nok, fordi modellerne og kvantificeringerne bliver betragtet som for autoritative og altomfattende. Det ville være langt mere fornuftigt at diskutere, hvilken virkning skatteændringer kan have på arbejdsudbuddet, end at diskutere om effekter skal lægges ind i modellerne.
Men det betyder jo ikke, at kvantificeringer og økonomiske modeller er unyttige - langtfra. [...]
Dette er et uddrag. Læs resten af af artiklen på information.dk