Behov for en revitalisering af det statslige dyrevelfærdsmærke på grisekød

Af professor Peter Sandøe, lektor Tove Christensen og seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, og professor Søren Saxmose Nielsen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet

(Bragt på altinget.dk 11. januar 2023 med titlen Dyrevelfærdsmærke på grisekød bør gentænkes efter nederlandsk forbillede)

Gøres der nok for at forhindre, at dyrene i landbruget lider og for at sikre deres udfoldelsesmuligheder? Det er kernen i diskussionen om dyrevelfærden i landbruget. Det er svært at være uenig i, at der på begge punkter er meget, som kan gøres og ikke bliver gjort, men diskussionen kompliceres af, at den også har en økonomisk vinkel.

Dyrene ender nemlig som produkter i fødevareproduktionen, hvor produktionsprisen er helt afgørende for, om produkterne kan sælges. Det at gøre noget, som bidrager positivt til dyrenes velfærd, udgør typisk en ekstra omkostning. Derfor er det ofte ikke økonomisk attraktivt at gøre meget mere, end hvad loven forlanger. Og en ensidig stramning af den nationale lovgivning kan bidrage til ulige konkurrencevilkår i forhold til husdyrproducenter i andre lande.

En udvej for en minister, som på den ene side gerne vil fremme dyrevelfærd, og som på den anden side gerne vil bevare en konkurrencedygtig husdyrproduktion i Danmark, er at satse på såkaldt markedsdrevet dyrevelfærd. Det har danske fødevareministre allerede arbejdet for i snart ti år. Arbejdet med det statslige dyrevelfærdsmærke blev sat i gang omkring år 2013, fra 2017 har der været et mærke på svinekød, og efterfølgende er der kommet mærker på kyllingekød og mælk. Alt efter pengepung og holdning kan forbrugerne vælge mellem produkter med fra ét til tre dyrevelfærdshjerter (foruden selvfølgelig dem uden mærke).

Vi har for nylig sammenlignet dyrevelfærden for grise, slagtekyllinger og malkekøer i Danmark med, hvad man finder i fire andre europæiske lande. Vores undersøgelse viste groft sagt, at Danmark ligger øverst, når det drejer sig om malkekøer, midt i feltet, når det drejer sig om slagtekyllinger, og nederst, når det drejer sig om grise.

Der er mange forklaringer på, hvorfor det et gået mindre godt med grisene: Vi har at gøre med en sektor, der er ekstremt fokuseret på eksport. Vi har at gøre med et kompliceret produkt, svinekroppe, hvor de forskellige dele bliver brugt til forskellige ting, og hvor det måske kun er muligt at sælge en lille del (mørbrad, flæskesteg m.m.) med et dyrevelfærdsmærke, hvilket kan gøre produktet uforholdsmæssigt dyrt.

Samtidig har det også spillet en rolle, at der har været uenighed om mærkningsordningen. COOP gik sammen med Dyrenes Beskyttelse sine egne veje og etablerede et alternativt dyrevelfærdsmærke. Endvidere har der været en fundamental uenighed om, hvad der er vejen frem for grisene – en uenighed, som ikke er der for kyllingerne.

Når det drejer sig om kyllingerne, synes alle at støtte en strategi om, at det på hjemmemarkedet gælder om at løfte bunden og om at komme af med de såkaldte ”turbokyllinger”. Når det drejer sig om grisene, deler vandene sig derimod. På den ene side er der dem, som ensidigt vil hæve kravene til lovgivningen og gå efter, hvad man kan kalde en svensk model, med en langt mindre svinesektor (og formodentlig også en større import af billigt svinekød fra udlandet). På den anden side er der dem, som vil forfølge samme strategi som for kyllingerne, nemlig at løfte bunden via markedsdrevet dyrevelfærd rettet mod hjemmemarkedet.

Den sidste strategi er i de senere år med stort held blevet forfulgt i Nederlandene, ikke alene for slagtekyllinger, men også for svinekød. I Nederlandene satses der lige som i Danmark på en kombination af eksportorienteret husdyrproduktion og markedsdrevet dyrevelfærd, hvor det sidste især er rettet mod hjemmemarkedet.  

Ifølge vores undersøgelse var det i 2021 cirka 75% af det nationale nederlandske forbrug af svinekød, der kom fra grise produceret med et velfærdsmærke, mens det samme kun var tilfældet for knap 15% af det danske forbrug af svinekød. Det hører dog også med til historien, at andelen af spiste grise, som kom fra udendørs produktion, i Danmark var på omkring 8%, mens den i Nederlandene var på knap 3%.

Vores ønske til den nye fødevareminister er, at han sætter sig for at genstarte arbejdet med at fremme markedsdrevet grisevelfærd rettet mod det danske hjemmemarked efter nederlandsk forbillede, men samtidig med fokus på også at fastholde og fremme udendørsproduktionen. Tiden er inde til nytænkning – også i lyset af, at COOP for nylig har opgivet sit eget mærke og har meldt sig ind i det statslige mærke, og at hjerte 1 i den nuværende hjerteordning i praksis ikke bliver brugt.

Emner