På vej mod en grønnere økonomi

Præmisser og anbefalinger

Præmisser

1. Miljøet bestemmer livsvilkårene for mennesker, dyr og planter.
   
   
2. Miljøet leverer vitale livsunderstøttende økosystemtjenester f.eks. i form af luft, der er til at indånde; ferskvand, der er til at drikke, jord, der er til at dyrke, et klima der gør kloden beboelig, og et ozonlag, der beskytter menneskers helbred.
   
   
3. Miljøet spiller en central rolle for økonomien, f.eks. i form af miljøgoder og økosystemtjenester som råstoffer, nedbrydning af affaldsstoffer, recirkulering af næringsstoffer, bestøvning af afgrøder, og som ramme for vores friluftsliv.
   
   
4. En rig biodiversitet er af afgørende betydning for miljøet og er med til at opretholde en stabil forsyning af økosystemtjenester og et stabilt klima.
   
   
5. Fra omkring midten af det 20. århundrede er verdens befolkning og produktion steget med en hidtil uset hast, og de økonomiske aktiviteter er nu ved at presse miljøet ud over grænserne for, hvad kloden kan bære. Verden er med rekordagtig hast gået fra en situation, hvor de fleste miljøgoder fandtes i rigelige mængder, til en situation hvor miljøgoderne bliver stadigt knappere.
   
   
6. For det første belaster vi miljøet via udvinding, bearbejdning og bortskaffelse af materialer fra naturen såsom biomasse, fossile brændsler, metaller, samt sten, ler, grus, sand og andre mineraler. De seneste årtiers voldsomme vækst i det globale fysiske materialeforbrug kan derfor ikke fortsætte.
   
   
7. For andet belaster vi miljøet via vores brug af areal, som truer biodiversiteten både på land og i havet. Vores brug af areal drejer sig både om udvidelse af byer, landbrugsproduktion, kommerciel skovbrugsproduktion, fiskeri og råstofudvinding fra havbunden, veje, kabler, rør, broer, som forbinder vores aktiviteter, men giver mindre plads til dyr og planter.
   
   
8. Vores forbrug af fossile brændsler er en særlig udfordring, da det ikke blot destabiliserer klimaet på faretruende vis, men også forsurer havene med store skadevirkninger for havenes økosystemer. Fremstilling af kunstgødning kræver store mængder energi, og udslip af næringsstoffer fra bl.a. intensiv landbrugsproduktion skader vandmiljøet.
   
   
9. Klimakrisen er ikke blot en alvorlig trussel i sig selv, men også en væsentligt medvirkende årsag til biodiversitetskrisen og en række andre miljøproblemer.
   
   
10. Når der opstår øget knaphed på en almindelig vare eller tjeneste, der omsættes i markedet, stiger markedsprisen på godet, hvilket tilskynder til at begrænse forbruget. De fleste miljøgoder og økosystemtjenester omsættes imidlertid ikke på markeder, og derfor fortsætter vi i stort omfang med at behandle dem, som om de var gratis. Og priserne på de naturressourcer, der omsættes på markeder, inkluderer typisk ikke miljøomkostningerne ved at bruge ressourcerne. Den manglende prissætning er en fundamental årsag til miljøproblemerne.
    
    
11. Miljøet i sin helhed har uendelig værdi for os som mennesker, for uden det kunne vi ikke eksistere. Miljøpolitik handler dog ofte ikke om miljøet i sin helhed, men snarere om at sikre en vis forbedring af miljøtilstanden eller at undgå en vis forringelse. I de situationer giver det mening at værdisætte ændringen i miljøtilstanden i kroner og øre for at sikre, at miljøomkostningerne ved de økonomiske aktiviteter bliver tydeliggjort, så miljøgoderne ikke bliver underprioriteret i forhold til almindelige varer og tjenester, der omsættes i markedet.
    
    
12. I en grøn økonomi skal miljøgoder og økosystemtjenester værdisættes til en ”pris”, der afspejler deres faktiske knaphedsværdi – med andre ord den velfærdsmæssige værdi, de har for vores samfund. Hvor det er praktisk muligt, bør miljøafgifter svarende til miljøomkostningerne indføres for at sikre, at miljøgoderne indgår på lige fod med andre goder i beslutningsprocesser og prioriteringer. Hvor det ikke er praktisk muligt at anvende miljøafgifter, må man benytte anden regulering.
    
    
13. Værdisætningen af miljøgoder skal ikke kun afspejle deres direkte brugsværdi som f.eks. rekreative værdier, rent grundvand og ren luft, men også det forhold at de fleste mennesker værdsætter selve miljøgodernes eksistens og desuden også gerne vil bevare dem til gavn for vore efterkommere.
    
    
14. Indarbejdelse af miljøomkostningerne ved vores produktion og forbrug via afgifter og regulering vil betyde en fordyrelse af mange varer og tjenester, der i særlig grad belaster miljøet. I nogle tilfælde kan dette isoleret set skabe større ulighed, men det kan modvirkes ved at tilbageføre dele af provenuet fra miljøafgifter til at kompensere særligt udsatte grupper eller ved at nedsætte eller tilpasse andre skatter og overførsler. I andre tilfælde kan de opnåede miljøforbedringer i sig selv skabe mere lighed, f.eks. hvor tilgængelighed til rekreative områder er ulige fordelt, eller hvor de dårligst stillede er mere udsatte for forurening end de bedst stillede.
    
    
15. De fleste miljøproblemer er grænseoverskridende og kan kun løses effektivt gennem forpligtende internationalt samarbejde. Danmark har dog også en række hjemlige miljøproblemer på områder som f.eks. grundvandsforurening, iltsvind i de danske fjorde og trusler mod biodiversiteten i Danmark, som vi kan imødegå på egen hånd.

Anbefalinger

1. Verden som helhed - og dermed også Danmark og det øvrige EU - må bevæge sig i retning af en cirkulær økonomi med langt større genbrug og genanvendelse af materialer og et fokus på ressourcebesparelse, og hvor vi stopper tilbagegangen i og på sigt genopretter biodiversiteten. Det vil bl.a. kræve en ændring af mange produkters design.
   
   
2. Internationalt samarbejde om overholdelse af Paris-aftalens mål om at holde den globale opvarmning under to grader og så tæt på 1,5 grader som muligt er af afgørende betydning for miljøet og også direkte for mennesker. Danmark kan bidrage hertil som foregangsland i klimapolitikken og via EU-samarbejdet og partnerskaber med andre lande.
   
   
3. Danmark er et tætbefolket land, hvor landbruget dækker en stor del af det samlede areal sammenlignet med andre lande. Vi har i dag viden fra værdisætning af miljøet, som tilsiger ændringer i vores arealanvendelse. Hensyn til klima, vandmiljø, natur og biodiversitet bør lede til, at dele af landbrugsarealet tages ud af drift og omlægges til natur, og at produktion af plantebaserede fødevarer til menneskeligt forbrug opprioriteres i forhold til animalsk produktion og produktion af dyrefoder. Det kræver en mere helhedsorienteret planlægning og systematisk prioritering af fremtidens arealanvendelse.
   
   
4. I miljøvurderinger af alle planer, programmer og projekter med mærkbar indvirkning på miljøet bør der foretages en systematisk værdisætning af alle negative og positive miljøeffekter ved brug af anerkendte miljøøkonomiske værdisætningsmetoder. Dette sker ikke i dag, hvor f.eks. rekreative værdier, værdien af vandkvalitet og værdien af biodiversitet typisk ikke indgår i samfundsøkonomiske projektvurderinger.
   
   
5. Der bør arbejdes mere systematisk med videreudvikling af Danmarks grønne nationalregnskab. Beregning af et ”grønt BNP” som supplement til det traditionelle BNP kan være et led heri.
   
   
6. Det grønne BNP kan imidlertid ikke stå alene. Der er også behov for at føre særskilt regnskab med udviklingen i Danmarks naturkapital både i fysiske termer og i værdi for at forebygge, at vi overskrider kritiske tærskler for belastningen af vore økosystemer.
   
   
7. Mange miljøgoders værdi afhænger af, hvor de præcist befinder sig, ligesom forureningen kan være lokal. Det er vigtigt, at værdisætningen og miljøreguleringen tager hensyn til, at miljøeffekterne kan variere fra sted til sted.
   
   
8. Den værdisætning af miljøeffekter, som anvendes af offentlige myndigheder i miljøvurderinger og samfundsøkonomiske projektvurderinger, bør løbende og systematisk opdateres med de seneste forskningsresultater og med udviklingen i ressourceknaphed. I den gældende praksis tages der f.eks. ikke hensyn til, at befolkningens villighed til at betale for miljøgoder stiger i takt med stigningen i realindkomsterne.
   
   
9. De gældende danske miljøafgifter bør underkastes et grundigt serviceeftersyn for at vurdere, om de svarer til skadeomkostningerne for miljøet, og om der er behov for at indføre nye afgifter. I en sådan vurdering bør indgå en vurdering af den usikkerhed, der er om påvirkningen. Hvis der er behov for nye eller forhøjede miljøafgifter, kan provenuet bruges til at sænke andre skatter eller afgifter, såfremt man ikke ønsker at øge det samlede skattetryk.