Bæredygtighed og insekt-etik

Af lektor Mickey Gjerris, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret på LandbrugsAvisen.dk 13. maj 2016)

FN’s fødevareorganisation FAO anslår, at fortsætter den nuværende udvikling i forbruget af animalske fødevarer på globalt plan, så vil efterspørgslen stige med 70 pct. Det er en kæmpe udfordring at skulle øge produktiviteten så meget på et område, der allerede er presset af forskellige bæredygtighedshensyn såsom arealanvendelse og klimaaftryk.

Der findes mange bud på, hvordan man kan løse denne opgave. I den ene ende af spektret vil man undgå denne stigning i efterspørgslen gennem omlægning til en mere vegetabilsk kost, evt. suppleret med udvikling af »køderstatningsprodukter« baseret på planteproteiner. Et eksempel på det sidste kan ses hos firmaet Impossible Foods. Firmaet har endnu ingen produkter på markedet, men alligevel tilbød Google at købe firmaet for ca. 1,8 mia. kr. – og blev afvist.

I den anden ende er der firmaer, der ønsker at bruge bioteknologi til at ændre på dyrene, så de bliver mere effektive til at omsætte foder eller afsætter et mindre miljø- og klimaaftryk. To af de mest berømte eksempler her er AquaBountys genmodificerede laks, der vokser langt hurtigere end normale laks, og Enviropig, en canadisk udviklet genmodificeret gris, der udleder langt mindre fosfor gennem gyllen end normale grise.

Insekter indgår i kosten

En anden ide, der påkalder sig mere og mere opmærksomhed, er, at man kan anvende andre proteinkilder end dem, vi kender i dag til både føde og foder: Insekter. Der er både politisk og forskningsmæssigt stigende interesse for at anvende insekter som et bæredygtigt alternativ til de dyr, vi spiser i dag, og de proteinkilder vi anvender i foderet.

Det gibber nok lidt i de fleste forbrugere i den vestlige verden, når de hører, at de skal til at spise insekter. Der er mange psykologiske barrierer, der skal nedbrydes, før de fleste af os får lyst til at erstatte flæskesværen med en sprødstegt græshoppe, men det er værd at huske på, at for ca. 80 pct. af jordens befolkning indgår nogle af de mere end 2.000 spiselige insektarter, som vi kender, i deres kost.

De fleste indsamles i naturen eller produceres i små, simple systemer og sælges på lokale markeder. Skal insekter for alvor bidrage til proteinindtaget i den vestlige verden, er der da også udbredt enighed blandt forskerne om, at produktionen skal intensiveres og effektiviseres. Lykkes det, ser de hidtidige livscyklusanalyser af produkterne positive ud set fra en klimasynsvinkel. Insekterne kræver mindre plads, kan leve af madaffald og har en lavere miljø- og klimabelastning. Så mangler vi bare lige at få overbevist hinanden om, at vi godt kan spise dem.

I første omgang virker det derfor mest sandsynligt, at insekterne vil gøre deres indtog på foderområdet. Herhjemme forsker Teknologisk Institut eksempelvis i, hvordan insekter kan omsætte fødevarerester til protein og anvendes i svinefoderet. Kan man erstatte noget af det sojaprotein, der i dag importeres fra Sydamerika med skovrydning og klimabelastning til følge, så kan produktionen af svinekød efter alt at dømme blive mere bæredygtig på en række parametre.

Tekniske udfordringer

Ideen med at anvende insekter til føde og foder rejser en lang række tekniske udfordringer men også en række etiske spørgsmål omkring bæredygtighed, fødevaresikkerhed m.m. Her vil jeg dog nøjes med at fokusere på et af de aspekter, som indtil videre ikke er blevet diskuteret meget i forskningen på området: Insekt-etik.

De fleste accepterer i dag, at pattedyr, fugle og fisk og enkelte andre dyr, herunder blæksprutter, kan have mere eller mindre velfærd – og at vi derfor i hvert fald i nogen grad er nødt til at overveje, hvordan vores handlinger påvirker dem. Men hvad med insekter? Er insekter blot biologiske maskiner uden bevidsthed og forståelse for deres situation, eller er disse nye produktionsdyr væsener, der kan opleve deres liv i et velfærdsperspektiv?

Kakerlakkens evner

De færreste har nok spekuleret over, om de står i et etisk forhold til kakerlakker, men en række forskningsresultater tyder på, at så forskellige væsener som snegle, edderkopper, kakerlakker, bier og fluer har nogle af de samme mentale evner, som de dyr, vi normalt opfatter som væsener, vi har et etisk ansvar for. De kan i et vist omfang lære nye færdigheder, lære af hinanden, huske, anvende avancerede jagtmetoder, lægge planer og opleve smerte. Umiddelbart synes de fleste af os nok bedre om pattegrise, malkekøer og kyllinger end kakerlakker, men etisk set er det tvivlsomt, om vi kan basere vores etiske forpligtelser på, om vi lige kan lide dem, som vi har i vores magt. Grundtanken må være, at dem, der kan påvirkes negativt af vores magt, har vi et ansvar for – også selv om vi ikke føler for det.

Det rejser en lang række udfordringer, hvis vi skal til at spise larver i stedet for bøffer. For mange er udfordringen først og fremmest af æstetisk karakter, men mere og mere tyder på, at vi også står foran en række dyreetiske udfordringer, hvis vi skal til at have nye husdyr – også selvom de er en del mindre, end dem vi kender i dag. I første omgang bliver opgaven at indhente viden. Der findes mere end 1 mio. insektarter, der hver især har deres egne behov og adfærd, som skal tænkes ind i de produktionssystemer, der skal udvikles – hvis de altså overhovedet kan opleve velfærd. Indtil videre er svaret fra forskerne, at det kan være meget svært at afgøre.

Spørgsmålet bliver derfor i første omgang, om vi skal lade tvivlen komme dyrene til gode – eller vi skal fortsætte ud ad et spor, hvor vi løser nogle etiske problemer omkring bæredygtigheden af den nuværende animalske produktion men risikerer at skabe nye dyrevelfærdsproblemer.