Syntetisk biologi giver os ny magt over alt levende - er vi klar til det?

Af lektor Mickey Gjerris, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

(Publiceret i Politiken 12. juni 2016)

En af de vigtige lektier fra de seneste 30-40 års teknologidebatter er, at man fra begyndelsen må medtænke de etiske aspekter af udviklingen af nye teknologier. En af de teknologier, der i øjeblikket føres frem som det næste store gennembrud, er syntetisk biologi. Grundlæggende handler det om, at man gennem avanceret bioteknologi ønsker at bygge eller sammensætte celler eller mikroorganismer, der er designet til at producere forskellige stoffer. Det kan være bakterier, der hjælper med at rydde op efter oliespild, biologiske fabrikker, der producerer medicin, eller vacciner mod sygdomme.

Ofte beskrives teknologien som forsøget på at omdanne det levende på det molekylære niveau til byggeklodser – der så kan sættes sammen alt efter præference. Syntetisk biologi rummer på den måde potentialet til at give mennesker stor magt over det levende.

Men med sådan en magt følger store muligheder – og et stort ansvar.

Syntetisk biologi rummer nogle spørgsmål vedrørende risikoen for, at designede mikroorganismer ukontrolleret slipper ud i det omgivende miljø, og hvordan man undgår, at teknologien bliver misbrugt i forbindelse med udvikling af biologiske våben. Men teknologien rejser også spørgsmål af mere principiel karakter, som f.eks. hvad der sker med vores opfattelse af livet, det levende og os selv, hvis vi reducerer livet til blot og bart råmateriale, som vi kan designe til at opfylde vores ønsker?

Det er vigtigt at få identificeret de etiske problemstillinger, som er specifikke for de forskellige anvendelser af syntetisk biologi. De vil være forskellige, alt efter om der er tale om lægemiddeludvikling, industriel produktion eller forskning. Lige så vigtigt er det dog at få sat syntetisk biologi ind i en generel sammenhæng og få en bredere diskussioner om menneske, teknologi, liv og natur.

Et område, som allerede tiltrækker sig stor opmærksomhed, er, hvilke risici teknologien rummer. Her er det en væsentlig opgave at bringe de værdier, som styrer vores ofte forskellige opfattelser af risikobegrebet, frem i lyset. Erfaringerne fra gmo-diskussionen viser, hvor let et snævert ekspertbegreb om risiko og en almen forståelse af, hvilke risici, der er relevante at inddrage, kan føre til frugtesløse diskussioner.

Et andet væsentligt område er diskussionen om, hvornår det er rimeligt at tage en eventuel risiko. Svaret afhænger typisk af, hvilken nytte, man mener, at teknologien kan bidrage med. Jo mere en teknologi anses for nyttig, jo større risikovillighed finder man som regel også. Her er der brug for at tydeliggøre de værdier, der skjuler sig bag forskellige opfattelser af, hvad der er ’farligt’ og ’nyttigt’. På den måde kan udviklingen af den syntetiske biologi bedre rettes mod mål, der er samfundsmæssigt relevante, og man undgår at ende i samme situation som på gmo-området, hvor danske og europæiske firmaer har investeret store forskningssummer i en planteavlsteknologi, som samfundet ikke er interesseret i.

Det tredje område, der skal nævnes, er de etiske problemstillinger, som uvægerlig rejser sig, når mennesket søger at designe og styre livet på så grundlæggende et niveau. Begreber som ’unaturligt/naturligt’, ’integritet’, ’kunstigt’, ’at lege gud’ og lignende bringes ofte i spil som et udtryk for en grundlæggende skepsis over for menneskets evne og ret til at tage denne magt over det levende. Igen kan diskussionen let køre af sporet og ende med almindelig hovedrysten over dem, der ikke deler ens egen forståelse af disse komplekse og ofte uklare begreber. Det er let at vise, at det, at noget er ’unaturligt’ ikke nødvendigvis betyder, at det er etisk forkert. Mere interessant er det at få udfoldet, hvilke bekymringer der skjuler sig bag begreberne.

Hvor stor magt kan vi tillade os at tage over de evolutionære processer, som vi selv er en del af? Det synes at være det grundlæggende spørgsmål. Gennem en grundlæggende forståelse af teknologien og vores forestillinger om og idealer for mennesket, naturen og livet er opgaven at finde frem til de muligheder, som vi skal gøre til virkelighed, og hvilke vi skal lade ligge. Og her kunne det være værd at besinde sig på, at det levende måske ikke bare er en ressource, som vi kan forme, som vi lyster, men en del af det livsfællesskab, som vi mennesker indgår i.

Teknologi er ganske vist magt, men magt følges ikke af muligheder, men af ansvar.