Kriblekrabledyr på tallerkenen

Af Mickey Gjerris, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

(trykt i Politiken som Mandagsanalyse 15.12.2014)

Insekter kan blive den helt store proteinkilde. Men vi ved for lidt om dyrevelfærd for insekter.

Verden fattes protein. Vi bliver flere og flere mennesker, der vil have mere og mere kød. FN’s landbrugsorganisation FAO anslår, at der i 2050 vil være mindst 2 milliarder flere mennesker end i dag, og kødproduktionen skal stige fra de nuværende ca. 310 millioner tons til ca. 450 millioner tons for at dække behovet til den tid. Det sker samtidig med, at den animalske produktion tænder flere og flere advarselslamper. Kødproduktionens negative indvirkninger på klima, ressourcer, natur og dyrevelfærd er allerede tydelige, og det er mere end svært at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at fastholde, endsige udvide produktionen yderligere uden at gøre ubodelig skade på vores eget livsgrundlag.

En række forskere er derfor begyndt at undersøge et muligt alternativ til de proteiner, som indgår både i dyrenes foder og vores mad: insekter. Insektprotein er ganske enkelt ved at være det nye sort – ikke kun som ristede myrer på Noma, men som seriøst bud på en kilde til protein i fremtiden. Umiddelbart lyder det ud fra en bæredygtighedstankegang tillokkende. Forskerne mener, at insekterne i form af larver, biller og myrer kan produceres uden en række af de omkostninger, som produktionen af proteiner medfører i dag. De er langt mindre pladskrævende, udleder færre drivhusgasser og kan leve af det affald, som vi ikke kan bruge til andet.

Diverse livscyklusanalyser tyder derfor på, at vi står med en potentiel løsning på i hvert fald en række af de problemer, som den nuværende husdyrproduktion rejser.

For mange lyder det måske ikke så tillokkende at spise insekter. Men insekter indgår som en naturlig del af menneskers kost over store dele af kloden, og mere end 2.000 arter indtages med stor fornøjelse stort set alle andre steder end i Europa og Nordamerika – langt hovedparten ’høstes’ vildt. Her står producenter og reklamefolk over for noget af en udfordring med at gøre insekter til noget, som forbrugerne i f.eks. Danmark har lyst til at købe. Insekter hører til langt nede på den socio-zoologiske skala, som vi ubevidst rangordner dyrene efter, og for mange er insekter nærmere skadedyr end delikatesser.

En helt anden problemstilling i denne forbindelse drejer sig om dyrevelfærd. Der hersker nemlig meget stor videnskabelig usikkerhed, for ikke at sige uvidenhed om, hvorvidt insekter kan opleve velfærd på samme måde, som f.eks. køer, grise og kyllinger kan. Nogle forskningsresultater begynder dog at tyde på det. Det kan minde om spørgsmålet om fisk og velfærd. Indtil for 15-20 år siden var mange i tvivl om, hvorvidt fisk kunne opleve velfærd, men her har forskningen afdækket to væsentlige ting. 1: Det kan fisk og 2: En fisk er ikke bare en fisk. Der er betydelige forskelle de mere end 25.000 forskellige arter imellem, og skal man udtale sig om en given fiskearts velfærd i et givet produktionssystem, f.eks. dambrug, må man undersøge det for hver art.

Forskellige arter af fisk har nemlig forskellige kognitive og emotionelle evner og forskellige behov afhængigt af deres artsspecifikke adfærd mv. En fisk er altså ikke bare en fisk, når det kommer til dyrevelfærd. Det samme kan gøre sig gældende for insekter, men med mere end 1 million forskellige arter, hvoraf mere end 2.000 allerede står på menuen, er der nok at give sig til at undersøge.

Man kan selvfølgelig mene, at kan vi løse nogle af verdens klimaproblemer og skaffe  protein til en voksende verdensbefolkning, så er det en betydningsløs detalje, om de insekter, som vi vil til at domesticere og indsætte i intensive produktionssystemer, har det bedre eller værre. Det er dog i den forbindelse værd at betænke toforhold:

For det første er det etisk set ikke vigtigt, hvilket dyr der er tale om. Kan et dyr, hvad enten det er en gris eller en græshoppe, opleve individuel velfærd, så synes vi ud fra en etisk synsvinkel at være forpligtede på i det mindste at undersøge, hvordan det, vi vil gøre ved dem, påvirker denne velfærd. Der er allerede i dag massive velfærdsproblemer i kødproduktionen. Det synes ikke rimeligt blot at erstatte nogle arter med nogle andre, hvis de blot får det lige så elendigt som de grise, kyllinger og køer, der i dag lever kummerlige, korte liv i den intensive produktion.

For det andet er insekter ikke det eneste alternativ til de røde bøffer. Der findes mange plantebaserede proteinrige alternativer til kød, og nogle forskere arbejder på at få animalske proteiner til at vokse i næringsvæske og blive til kunstigt kød. Det er derfor værd at overveje, om der kunne være andre veje til at løse problemerne. Veje, hvor vi kunne undgå at skabe nye dyrevelfærdsproblemer.

Og så var der lige den der med, at vi også skal have lyst til at sætte tænderne i dem – velbekomme.