2018 bliver en økonomisk bølgedal for landbruget

2018 vil af mange landmænd blive husket for tørken og store udbyttetab. Produktiviteten i dansk landbrug falder da også med næsten fem procent fra 2017 til 2018, blandt andet som konsekvens af sommerens tørke. Sammen med lave priser på svin og mink blev 2018 derfor et år med lav indtjening i landbruget med en indkomst efter finansielle poster på ca. 1,7 mia. kr., hvilket er et fald på ca. 8,3 mia. kr. i forhold til 2017 og ca. 4 mia. kr. lavere end de seneste fem års gennemsnit.

”Vi vurderer, at kombinationen af et vådt efterår i 2017 med dårlig etablering af vintersæd og tørken i 2018 har medført et direkte udbyttetab på i alt ca. 4,1 mia. kr. i forhold til et normalår.” siger Jens-Martin Bramsen, der er en af forfatterne bag den årlige rapport ’Landbrugets Økonomi’.
I samme analyse vurderes de lave priser på svin at koste landbruget ca. 3,6 mia. kr. ”De lave svinepriser har således omtrent samme negative effekt på landbrugets samlede økonomi som tørken”, siger Jens-Martin Bramsen og fortsætter: ”De overordnede tal dækker dog over en stor spredning blandt landbrugsbedrifterne. Især svineproducenter, der både skal indkøbe ekstra foder på grund af en dårlig høst og har lave svinepriser, vil være dobbelt ramt.”

Udskillelsesproces i landbruget

Med de dårlige resultater for 2018 er det muligt at bankerne vil accelerere udviklingen med at afvikle nødlidende bedrifter, og situationen i 2018 viser, at diskussionen om landbrugets økonomiske robusthed er yderst relevant. Hvis man stiller det lidt hårdt op, kan man sige, at der siden finanskrisen har været en udskillelsesproces i gang, hvor de mindre effektive og de mindre solvente landmænd har forladt - eller er ved at forlade - erhvervet. Selv om de tilbageværende bedrifter vil være mere effektive, har de fortsat brug for økonomisk styrke til at klare de udsving og trusler landbruget står overfor.

Forfatterne bag rapporten ser dog alligevel med behersket optimisme på fremtiden for landbruget.
”Selvom 2018 blev et år med ringe indtjening, kan vi stadig ane positiv udvikling for de senere år sammenholdt med perioden op til finanskrisen. Men resultatet for 2018 betyder, at vejen til en velkonsolideret økonomi er blevet lidt længere for en del landmænd”, siger forsker Michael Friis Pedersen, der er en af forfatterne bag analysen. I 2019 forventer forfatterne en ”normalisering” af indkomsten efter finansiering til et niveau på ca. 5 mia. kr.

Stabil indtjening i agro- og fødevareindustrien

Mens landbruget har haft en tilbagegang i indtjeningen, har agro- og fødevareindustrien haft en langt mere stabil indtjening. Seniorrådgiver Henning Otte Hansen udtaler: ”Det generelle billede er, at andelsvirksomhederne har en meget stabil indtjening, mens landmændene er stødpude og tager de positive og negative udsving i sektorens indtjening. Men der har i 2018 været eksempler på, at andelsvirksomheder har øget overskudsdelingen med medlemmerne begrundet i tørken og den dårlige indtjening i landbruget.”

En øget overskudsdeling kan også være problematisk af flere årsager. Dels er andelsselskabernes egenkapital og soliditet relativt lille i forhold til andre selskabsstyper, og derfor har andelsselskaberne meget begrænsede muligheder for mærkbart at udjævne landmændenes indtjening over tid. Dels kan det ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv være uheldigt at give et andelsselskab andre højtprioriterede mål end at maksimere overskuddet.

Landbrugets økonomi 2018

Hent 'Landbrugets økonomi 2018' her (pdf)

Kontakt

Kapitel 1, Jordbrugets indtjening, produktion og faktorforbrug
Jens-Martin Roikjer Bramsen
Akademisk medarbejder, forfatter
 +45 35 33 68 34
jensm@ifro.ku.dk

Michael Friis Pedersen
Forsker, forfatter
+45 35 33 66 75
mfp@ifro.ku.dk

Jesper Sølver Schou
Lektor, sektionsleder, forfatter

Kapitel 2, Agro- og fødevareindustriens konjunkturer
Henning Otte Hansen
Seniorrådgiver, forfatter
+45 35 33 34 32
hoh@ifro.ku.dk 

Pressemateriale
Malene Jensen-Juul
Kommunikationsmedarbejder

Emner