Skovens lokale værdier

Hvordan skaber man merværdi?

Her er syv pointer og erfaringer til fremtidens forvaltning af skovens lokale værdier:

1. Succeskriterier og indikatorer for merværdi skal baseres på de tre dimensioner i bæredygtighedsbegrebet; i) økonomisk vækst, social og kulturel udvikling, og iii) miljøbeskyttelse. I mange tilfælde er det udsigten til økonomisk vækst, der driver værket (specielt for den private skovbruger). De tre dimensioner hænger ofte tæt sammen (som illustreret i figuren). Eksempelvis kan gode rekreative faciliteter i skoven medfører, at flere mennesker kommer ud i skoven og får motion, hvilket igen kan mindske udgifterne til behandling af livsstilsygdomme.Målbar merværdi
2. Det kan være vanskeligt at kvantificere merværdi inden for de forskellige dimensioner af bæredygtighedsbegrebet. Det er lettest at kvantificerer den økonomiske vækst, mens det er sværere med den sociologiske udvikling og miljøbeskyttelsen.
3. Der er forskel på hvordan en statsskov og en privatskov kan påvirke merværdien i lokalsamfundet. Statsskovene kan i højere grad prioritere investeringer, som skaber merværdier indenfor værdigrupperne; sociologisk udvikling og miljøbeskyttelse, mens det private skovdistrikt ofte er bundet til prioriteringer, der giver en mere direkte økonomisk merværdi.
4. Der findes allerede en stor mængde ideer til, hvordan man kan skabe merværdi i skoven. En del af disse ideer er samlet under "cases" på denne hjemmeside samt i hæftet "Produktudvikling i skovene", der er angivet nedenfor. Der er en del ideer som aldrig eller kun i meget begrænset omfang er blevet afprøvet i virkeligheden og det er derfor svært at vurderer om ideerne reelt skaber merværdi og hvor stort potentialet for anvendelsen af ideerne er.
5. Det er afgørende for succesen af de forskellige projekter, at hvis man vil øge sin økonomiske indtægt, så skal man være indstillet på at lave en løbende og ret detaljeret økonomisk analyse af virksomheden og samtidig træffe beslutninger med udgangspunkt i disse analyser. Hvis man ikke er i stand til at handle konkret for at minimerer udgifterne og maksimerer indtægterne, så kan virksomheden hurtigt blive en dyr affære, som kan påvirke fritiden kraftigt!
6. Det har været gennemgående for de projekter som har været bæredygtige og skabt merværdi at der har stået en ihærdig ildsjæl bag og at denne ildsjæls timeløn nok har været meget lav i visse perioder og specielt i opstartsfasen.
7. I de forskellige nordiske lande er der på nogle områder forskellige regler eksempler m. allemandsretten og traditioner for hvordan man anvender naturen. Det medfører også at mulighederne for at skabe merværdi i lokalsamfundet ved at igangsætte projekter, der udnytter ny anvendelsesmuligheder i skoven, kan være forskellige. Når det er sagt, så er det vigtigt at fastslå, at der er store muligheder for at opnå lønsom synergi ved at samarbejde og lærer af hinanden indenfor de nordiske lande i processen med at finde, afprøve og udvikle de bedste muligheder samt udveksle erfaringer for at udnytte skovens lokale værdier.

Titel: Produktudvikling i skovene
Undertitel: - et idéhæfte
Forfatter(e): Jens Friis Lund , Bo Jellesmark Thorsen , Berit Kaae , Suzanne Elizabeth Vedel, Lise Lyck & Stine Wamberg Broch
Årstal: 2008
Udgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet
ISBN: 978-87-7903-348-1 (papir) 978-87-7903-349-8 (internet)
Pris: Gratis
Sideantal: 64
Abstract: Hæftet giver en overordnet introduktion til produktudvikling og derefter præsenteres et bredt udvalg af muligheder for produktudvikling af relevans for danske private skovejendomme. Det udvalg af produktudviklingsmuligheder der præsenteres i hæftet indeholder både ydelser som privatskovene allerede i dag udbyder om end ofte i begrænsede tilfælde, men også en del hidtil uopdyrkede muligheder. Ikke alle mulighederne er lige relevante for alle typer ejendomme, men vi har i det indledende kapital om produktudvikling beskrevet en praktisk fremgangsmåde for, hvordan skovejeren kan vurdere, hvilke muligheder der vil være særligt relevante for den enkelte ejendom.

I Danmark er situationen præget af mange forskelligartede interesser og aktiviteter i relativt små skove.

Naturskoledrift

Naturskolen benytter skoven og dens muligheder i undervisningen. En partnerskabsaftale mellem 3 jyske kommuner og Skov- og Naturstyrelsen i Midtjylland og Trekantsområdet.

Skovhjælpere

Naturvejledning og aktivering - skovhjælperprojektet på Naturcenter Herstedhøje. 

Hellebæk Kohave Projektet

Hellebæk Kohave; med aktiv naturforvaltning, rekreative aktiviteter, græsning med kør i krat og på overdrev, manipulation af overfladevandet samt handicapstier.

Skovrejsning & grundvandet

Skovrejsning og beskyttelse af grundvandet 

Tinghusbakkegård

Naturgården Tinghusbakkegård i Vestskoven - Naturgård for vuggestuer og børnehaver

Vestskoven

Vestskoven med naturskole, mange rekreative tiltag, naturlegepladser, bålpladser, overnatningspladser, opkøb og skovrejsning på landbrugsjord, den bynære skov med mange besøgende der stiller forskellige krav til udfoldelsesmulighederne (mountainbikestier, ridestier m.m.) og græsningsarealer.

Danmark har ved underskrivelsen af flere internationale konventioner forpligtet sig til at øge den biologiske mangfoldighed i landet. Etablering og drift af høsletsenge er én af måderne at gøre det på. Derfor oplever leen i disse år lidt af en renæssance i den vestlige verden. Flere og flere får øjnene op for, at den faktisk er et reelt alternativ til de mindre miljø- og naturvenlige kratryddere, græstrimmere og lignende. I Danmark er leen ikke mindst ved at få betydning i den frivillige naturpleje, hvor nu omkring 15 såkaldte høslætlaug plejer hver et stykke natur.

Kulsvidning

Frederiksborg Skovdistrikt og Maarum Kulsvierlaug har nu i 25 år samarbejdet om et kulsvierarrangement i Gribskov hver sommer.

RealDanias PLAN09

RealDanias projekter under PLAN09. Her kan man blandt andet læse om projekterne i Jammerbugt og Århus kommuner.

Gang-i-Danmark

Projektet Gang-i-Danmark er et fællesprojekt mellem indenrigs- og sundhedsministeriet samt TrygFonden med fokus på fysisk aktivitet. Skov- og Naturstyrelsen er indvolveret i en del af aktiviteterne.

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening har en række initiativer på området.

Friluftsrådet

Friluftsrådet har også en række initiativer på området.

De danske skove i en oplevelsesøkonomi

Eksempler på oplevelsesøkonomi og alternative indtægter i danske skove. Projektet er sammenskrevet i et produktudviklingshæfte som netop er kommet online fra Skov & Landskab.

Ryegaard land og skovbrug

Ryegaard skov og landbrug er et eksempel på oplevelsesøkonomi.

Finlands first local forest programme completed alongside national heritage landscape.

The first local forest programme in Finland was completed in December 2007. The programme was created for the Koli and Hattusaari area in co-operation with local residents and experts. The area outlined for the local forest programme amounts to 11,375 hectares and it includes the Koli National Park in its entirety. The aim of the project was to examine the opportunities offered by forests for the development of rural economy and improved vitality.

Objectives related to commercial use of wood resources and energy wood:

• Maintaining good productivity in forests.
• Supporting the growing of quality wood.
• Reducing damages caused by moose.
• Increasing the harvesting and use of energy wood.

Objectives related to other values of forests:

• Restoration and maintenance of footpaths outside the national park.
• Implementing an extension to the Herajärvi Trail.
• Opening scenic views at important sites.
• Developing nature-based tourist services.
• Developing the utilisation of the summer theatre venue and other places of cultural value.

Objectives related to employment:

• Creating new jobs in the villages.

Skovrejsning og naturforvaltning

Skovrejsning spiller en central rolle for naturforvaltningen på Island.

Skovrejsning

"Forestry in a treeless land" artikel som er trykt i Lustgarden (2004). Artiklen er skrevet af Thröstur Eysteinsson, Director of Development, Iceland Forest Service, Miðvangi 2-4, IS-700 Egilsstaðir, Iceland (throstur@skogur.is)

Iceland Carbon Fund

Den Islandske karbon fond "Kolvidur" spiller en interessant rolle for både skovrejsningen på Island og CO2-problemstillingen i den globale klimaforandring.

Nordre Mangen Gaard

Ved Nordre Mangen Gaard i Aurskog-Høland kommune tjener man penge på både at drive naturnært skovbrug, elektricitetsproduktion fra vandkraft, samt udbyde en række attraktive og rekreative aktiviteter som ridning, bueskydning, mountainbiking og udlejning af bjælkehytter og shelters.

Norsk Skogmuseum

Ved Norsk Skogmuseum tiltrækker man besøgende ved at udbyde et mere traditionelt museumsbesøg med en lang række aktiviteter, der er relevante for det norsk skov skovbrug igennem tiderne.

Østerdal Viltforedling

Østerdal Viltforedling producerer af eksklusive færdig-madvarer ud fra norsk vildt. Jægerne sælger vildtet direkte til fabrikken.

Glommen Sagbruk

Glommen Sagbruk fremstiller specielt skåret tømmer til forskellige formål, som eksempelvis tømmer i store dimensioner til unike bygningskonstruktioner og opførelse af bjælkehuse. Glommen Sagbruk arbejder tæt sammen med de personer som udviser træet i skoven, så de værdifulde stammer med store dimensioner bliver udnyttet mest optimalt. 

Fegenområdet

Samarbete i Fegenområdet i Svenljunga-, Falkenberg och Gislaveds kommun. Sjörikt landskap med goda förutsättningar för friluftsaktiviteter knutna till vatten. Kommuner och Länsstyrelser samverkar för att utveckla natur och friluftsvärdena i området, ett samarbete som pågått under en längre tid. I området har man också utvecklat ett biljettsystem där markägarna får betalt för att upplåta sin mark till rastplatser. 50 kronor per övernattning. Detta har fått till följd att markägarna accepterar det ökade slitage som friluftslivet och naturturismen medför.

Vilhelmina Model Forest

Begreppet "model forest" växte fram som ett försök att omsätta riktlinjer om uthålligt skogsbruk (Sustainable Forest Management, SFM) i praktisk handling och därmed verka för en regionalt och lokalt hållbar utveckling.

Vilhelmina model forest - Skogsstyrels rapport

Syftet med denna rapport är att beskriva begreppet Model Forest som en typ av arena för utveckling av hållbart skogsbruk i ett landskapsperspektiv. Ett konkret exempel presenteras med hjälp av utvecklingen av Vilhelmina Model Forest, den
första europeiska (och svenska) medlemmen i det internationella nätverket för Model Forest (IMFN).

Nässjö träcentrum

Nässjö träcentrum är ett exempel på det ekonomiska värde virkesråvaran har lokalt och vad samarbete mellan kommuner och näring kan göra.

Verdens største elg - Storälgen

En rolig idé som en mycket driftig entreprenör i Skellefteå driver. Storälgen på Vithatten - en konferensanläggning i form av en 47 m hög älg som står bredvid en lika hög tall. Storälgens hjemmeside indeholder bl.a. en fin videofilm, som præsenterer Elgen.

Mountain Mistra Programme

The Determinants of Economic Growth in the Swedish Mountain Region - the Role of the Forest and Tourism Sector, and Protected Land.

Sveaskogs Ekoparker

Ekoparker Skogsbruket har en lång tradition i Sverige. I århundraden har människor levt i och av skogen. Skogsbruket har spelat en framträdande roll i framväxten av den svenska välfärden. Samtidigt bjuder det svenska skogslandskapet på en plats för rekreation, avkoppling, betraktelse och på en artrikedom som inte går att mäta i pengar. I det perspektivet är ekoparkerna Sveaskogs viktigaste bidrag för att bevara det svenska skogslandskapet för framtida generationer.

Friluftsfrämjandets pedagogikprojekt - I ur och skur

Grundidén med Friluftsfrämjandets verksamhet i förskolan och skola är att barns behov av kunskap, rörelse och gemenskap tillfredsställs genom vistelse i naturen. Pedagogik bygger på att barnen skall få hjälp i sin egen utveckling av sådant som finns i naturen. De lär sig att balansera, krypa, hoppa, klättra på trädstammar och stenar. Det finns ingen bättre lekplats än naturen!

Naturens Bästa

Naturens Bästa blev den första nationella kvalitetsmärkningen av ekoturism på det norra halvklotet, och systemet sjösattes under FN:s Internationella Ekoturismår 2002. Bakom Naturens Bästa står Ekoturismföreningen som huvudman i samarbete med Svenska Naturskyddsföreningen och VisitSweden.

Naturen bygger på följande 6 principer: 

1. Respektera resmålets begränsningar - minsta möjliga
   slitage på natur och kultur.
2. Gynna den lokala ekonomin.
3. Miljöanpassa hela verksamheten.
4. Bidra aktivt till natur- och kulturskydd.
5. Satsa på upptäckarglädje, kunskap och respekt.
6. Kvalitet och trygghet på resan.

Skogen i Skolan

Skogen i Skolan är ett nationellt samverkansprogram mellan skolan och Sveriges skogliga intressenter. Verksamheten bedrivs på skolans villkor och startade 1973. Den grunläggande pedagogiska idén bygger på att så långt som möjligt koppla samman teori och praktik för att öka lärares och elevers intresse för, och kunskap om skog. Skogen i Skolan vill öka kunskaperna om, och intresset för, skogen och alla dess värden.

Urnatur 

Urnatur er en kombination af konkrete naturoplevelser med forskellige opholds og overnatningsmuligheder i naturen, naturinspireret design af mange forskellige ting lige fra huse der hænger i træerne, møbler, tekstiler til køkkeninventar samt wellness i form af badstuer og udendørs opvarmede badtønner og mulighedder for at få serveret nordisk mad.

Endelig er der medtaget en gruppe af "andre" cases, som i det væsentlige omfatter internordiske tiltag og strategier:

SamNordisk Skogforskning (siden er lukket)

SamNordisk Skogforskning (SNS) är ett samarbetsorgan som finansieras med nordiska medel via Nordiska Ministerrådet. Den överordnade målsättingen för SNS är att främja forskning om skogens olika funktioner i ett hållbart skogbruk, samt att ge råd til Nordiska Ministerrådet i frågor angående skog och skogsforskning. 

Titler

Hållbar utveckling - En ny kurs för Norden, TemaNord 2004:567

Skovenes værdi i lokalsamfundet i Norden, TemaNord 2005:557

Handlingsprogram, Nordiskt fiske-, jord- och skogsbruks- och livsmedelssamarbete, 2005 - 2008, Norden, korr.7 oktober 2004

Verdikjeder i skogsektoren, Rapport fra en forutredning til styret i SNS (SamNordisk Skogforskning), juni 2005

Nya värdekedjor i den nordiska skogen (sammendrag) SNS (SamNordisk Skogforskning), august 2005

Nya värdekedjor i skogen - oplæg fra Lisa Sennerby Forsse, 29.-30. august 2005

Skovens værdi i lokalsamfundet i Norden - oplæg fra Skovdyrkerforeningen i Danmark, 29.-30. august 2005

Forest research in the North - off-prints from Scandinavian Journal of Forest Research, News & Views 2002-2005, SNS (SamNordisk Skogforskning)

Der findes to dokumenter:

• Det oprindelige mandat
• Forlængelse af mandatet

Der findes to dokuemnter:

• Skovministerkonferencen 2005 - program
• Skovministerkonferencen 2005 - beslutningsreferat