Tak! Din bloddonation har netop reddet en anden persons liv

(Denne artikel er forfattet af forskeren selv)

Dagligt reddes mennesker af blodtransfusioner. Det kan være i forbindelse med ulykker, operationer, kræftbehandlinger eller mange andre livstruende situationer.

Muligheden for, at vi kan hjælpe personer i disse kritiske situationer, afhænger 100 procent af, at raske borgere løbende donorer en portion af deres blod, således at hospitalerne altid har hylderne fyldte af friske portioner blod af alle slags.

På Københavns Universitet har vi med et såkaldt adfærdsøkonomisk studie netop undersøgt, hvordan vi kan få folk til at donere oftere.

Føles rart at være en, der giver blod

Der er mange forskellige grunde til, at folk vælger at bruge deres tid og krop på frivilligt at give en donation.

I Danmark, og langt de fleste steder i verden, er bloddonationer en ubetalt, frivillig handling, som folk dermed ikke indgår i for pengenes skyld, men for at hjælpe andre.

Måske kender man én, der tidligere har haft brug for blodtransfusion, eller måske synes man bare generelt, at det er en vigtig sag.

Men der kan også være andre motiver.

Indenfor adfærdsøkonomi taler vi eksempelvis om, at mange af os godt kan lide at hjælpe andre, men samtidigt kan vi også godt lide at være den type menneske, der hjælper.

Donationer kommer ikke af sig selv

Trods de gode motiver og følelser skal der løbende bruges mange ressourcer på at sikre, at hylderne er fyldte i blodbankerne. Det sker ikke af sig selv.

Der er brug for, at nye melder sig som donorer, og der er brug for, at de, der allerede er donorer, bliver ved med at donere.

Påskønnelse er det værktøj, som blodbankerne flittigst bruger til at holde antallet af donationer oppe.

Og det er netop påskønnelse, som vi undersøger i vores nye forskningsprojekt.

Vi har spurgt os selv, om påskønnelse kan bruges endnu mere effektivt til at holde gang i antallet af donationer.

'Den portion blod, du donorede, har netop hjulpet en patient'

For at forøge følelsen af påskønnelse sender vi en SMS til bloddonorer, når deres bloddonation bliver anvendt (som vist på billedet øverst).

Naturligvis ved donorer godt, at deres donation med meget, meget stor sandsynlighed faktisk anvendes, så der er ikke meget nyhedsværdi i at sende SMS’en.

Men beskeden siger mere konkret, hvornår anvendelsen faktisk skete, og samtidig genoplives den gode følelse af at donere, fra den dag hvor donationen faktisk skete.

SMS'en virker

Til trods for at der allerede gøres enormt meget for at påskønne bloddonorer, fandt vi ud af, at udsendelsen af takke-SMS'en havde en positiv effekt på antallet af efterfølgende donationer.

For at undersøge takke SMS'ens effekt udsendte vi SMS'en til halvdelen af alle de 20.365 aktive bloddonorer i Region Hovedstaden igennem en 3-måneders periode i efteråret 2017.

For at undgå, at specielle grupper fik SMS’en, og at det kunne påvirke resultatet, trak vi lod om, hvem af bloddonorerne, der fik SMS'en, og hvem der ikke gjorde.

Vi undersøgte, hvor mange donationer der blev givet, efter det tidspunkt hvor en tidligere donation blev brugt til at hjælpe en patient, på tværs af dem der fik og ikke fik takke-SMS'en.

Vi fandt, at de, der fik SMS'en, donerede 3,6 procent mere, end dem der ikke fik den.

Meget forsimplet betyder det omsat til landsplan, at de 281.000 tapninger, der var i 2018, alt andet lige ville stige med cirka 10.000 tapninger.

Med andre ord: SMS'en virkede!

Tidspunkt for SMS'en er afgørende

Vi udsendte ikke bare SMS'en, vi trak også lod om, hvornår den skulle udsendes, blandt dem der var udvalgt til at få den.

Donorerne fik SMS'en enten ved førstkommende morgen, frokost, eftermiddag eller aften, efter at deres donation var blevet anvendt.

Den tilfældige tildeling var vigtig, for at sikre at vi kan sammenligne de forskellige tidspunkter, uden at andre forhold påvirker sammenligningen.

SMS'en virkede stærkest for den gruppe, som fik den om aftenen. Vi kan kun gætte på hvorfor, men et bud er, at mange mennesker om aftenen har mere tid og bedre mulighed for at være opmærksomme på beskeden, og måske har de også bedre tid til at booke en ny donationstid.

Lille trick – stor virkning

Takke-SMS'en viser, at nogle gange skal der små ting til for at skabe en stor ændring.

Udsendelsen af en automatiseret takke-SMS er simpel og billig, men får hverdagens helte til at tænke over det gode, de har gjort, hvilket avler mere god adfærd. Flere donationer, der redder liv.

Fra SMS-projektet kan vi også se værdien af kontrollerede undersøgelser. Ved at anvende tilfældig tildeling af SMS eller ej (og tilfældig tildeling af udsendelsestidspunkter) kan vi lave en meget præcis vurdering af SMS’ens effekt.

Potentialet for den slags undersøgelser af, hvad der virker bedst for menneskers beslutninger, er enormt i sundhedsvæsnet og i den offentlige og private sektor generelt.

Læs mere i den videnskabelige artikel om projektet i det internationale tidskrift Transfusion.

---

Forskerzonen

Denne artikel er oprindeligt fra Forskerzonen:
https://videnskab.dk/krop-sundhed/tak-din-bloddonation-har-netop-reddet-en-anden-persons-liv
Forskerzoen stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Emner