Landbrugets Økonomi: 2022 stod i inflationens navn. Nu venter et nyt år med store rentestigninger

I årets rapport om dansk landbrugs økonomi kan man læse, at 2022 blev et år præget af højere indtægter og højere omkostninger. Det er konsekvenserne af den høje inflation, der i særlig grad har påvirket landbrugets input og output.

Inflationen har bevirket, at landbrugsproduktionen for første gang i 2022 oversteg 100 mia. kr. i nominel værdi. Derfor blev 2022 et godt år for landbruget samlet set - selv med højere omkostninger på fx foder og gødning. Et resultat, der dog dækker over store forskelle: Mælkeproducenter og planteavlere har haft historisk gode resultater, mens det gik dårligt for producenter af svin, æg og potteplanter.

Nu ser vi ind i et nyt år, der vil blive præget af centralbankernes reaktion på inflationen: Store rentestigninger. Derfor falder indkomsten efter finansielle poster voldsomt i 2023: Fra et rekordniveau i 2022 på 13,2 mia. kr. til 1,9 mia. kr. i 2023. Dette svarer til omtrent en fjerdedel af gennemsnittet for perioden 2012-2021.

Efter et fantastisk år kan planteavlerne lidt overraskende forvente en gyser i 2023

2022 har været et rigtigt godt år for de danske planteavlere. En rekordhøst kombineret med historisk høje afgrødepriser betyder, at der for 2022 er udsigt til det bedste driftsresultat for mange planteavlerne i moderne dansk landbrugshistorie. Så meget desto mere overraskende er det, at prognosen for 2023 ser mere dyster ud end længe. For eksempel viser prognosen for de store planteavlsbedrifter et fald i driftsresultat fra 1,9 mio. kr. i 2022 til et negativt resultat på -181 t.kr. i 2023. Selvom lidt lavere afgrødepriser og generelt stigende omkostninger også sætter sine aftryk, er det først og fremmest de stærkt stigende renter, der er årsagen til den markante forværring i planteavlernes økonomi, udtaler Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Mælkeproducenterne træder trygt ind i det nye år

For 2023 forventes mælkeproducenternes resultater at falde betydeligt men stadig lande på gode resultater i historisk sammenhæng. Michael Friis Pedersen uddyber: For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet at stige fra 1,6 mio. kr. i 2021 til hele 4,5 mio. kr. i 2022 men at falde lidt tilbage til 2,4 mio. kr. i 2023. De økologiske mælkeproducenter kommer til at tjene mindre: Deres resultat forventes at stige fra 1,7 mio. kr. i 2021, til 3,5 mio. kr. i 2022 og 1,9 mio. kr. i 2023. Niveauet for driftsresultatet er således meget højt for både økologiske og konventionelle mælkeproducenter.

Det går bedre for svineproducenterne, men ikke godt nok

For svineproducenterne blev 2022 igen et år med store udsving i økonomien. Sådan har det været de seneste år i branchen. Svineproducenterne har i 2022 oplevet ekstremt høje og lave foderpriser men dog løbende forbedrede afregningspriser i løbet af året. Selv med den relativt høje afregningspris på grise sidst på året er der et meget lavt bytteforhold mellem kød og foder. Mange svineproducenter bliver reddet af, at de selv producerer en del korn, som delvist dækker foderbehovet. Der forventes et gennemsnitligt driftsresultat for de store svineproducenter på 395 t.kr. pr. bedrift i 2022, mens der på trods af større renteomkostninger forventes et resultat på 1,5 mio. kr. i 2023, fortæller Jakob Vesterlund Olsen.

Agro- og fødevareindustriens konjunkturer

I agro- og fødevareindustrien har indtjeningen og produktionen samlet set været forholdsvis stabil gennem de senere år, dog med betydelige forskelle fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed. Et aktuelt eksempel er pelssektoren, som næppe kommer til at genopstå som hidtil, selvom forbuddet mod minkavl løftes i 2023. I den modsatte pol er de virksomheder, der har haft styrkede afsætningsmuligheder pga. covid-19 som fx nogle producenter af ingredienser til hjemmebagning, udtaler Henning Otte Hansen.

Fødevarekrisen har gnavet sig fast

En af de største udfordringer i 2022 var den aktuelle fødevarekrise, som påvirkede hele værdikæden. Henning Otte Hansen forklarer: På forsyningssiden har bl.a. grovvareselskaber oplevet markant stigende priser på korn- og proteinprodukter, hvor prisstigningerne føres videre til landbruget, der samtidig har oplevet højere fragtrater og ustabile forsyninger. I forarbejdningssektoren har virksomheder i bl.a. brød-, mel- og bryggerisektoren varslet prisstigninger som følge af dyrere landbrugsråvarer i deres produktion. Ud over de dyrere landbrugsråvarer er hele sektoren påvirket af dyrere energi, generelt stigende inflation og mere usikre handelsrelationer.

Generelt stabil udvikling men med forskelle mellem brancherne

De seneste par år har markedsvilkårene for agro- og fødevareindustrien på flere måder været turbulente: Fortsatte covid-19-påvirkninger, fødevarekrise, økonomisk lavkonjunktur, kraftigt stigende energipriser, krig i Europa og geopolitisk ustabilitet har skabt ustabilitet og generelt negative vilkår. Alligevel har agro- og fødevareindustrien under ét formået at bevare en relativt støt udvikling.

Samlet set en stabil landbrugssektor - hvis det høje renteniveau ikke varer ved

Selvom økonomien generelt ser ud til at blive mere presset i 2023 for primærproducenterne, er der dog alligevel grund til en behersket optimisme i erhvervet. De senere år har landbruget som helhed opnået forbedrede indtjeningsforhold, hvilket giver et billede af en landbrugssektor, der er godt rustet til at håndtere de kommende rentestigninger. Forudsætningen er dog, at det høje renteniveau ikke varer ved for længe, og at priserne på visse produktionsfaktorer, især energi og handelsgødning, igen normaliseres, når afregningspriser på fx korn og mælk falder. I denne forbindelse hænger korn- og foderpriserne uløseligt sammen, og her vil et faldende prisniveau naturligvis have en negativ indkomsteffekt for planteavlerne og en positiv effekt for de animalske producenter, udtaler Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Politisk usikkerhed om klimaregulering sætter sine spor

Den politiske usikkerhed, som landbruget er underlagt, er stadig betydelig, og det er ikke kun et dansk fænomen. Internationalt er fx mælkeproducenter tilbageholdende med investeringer på trods af de høje mælkepriser. Måske er mælkepriserne endda høje på grund af den høje politiske usikkerhed omkring en eventuel klimaregulering af erhvervet. Michael Friis Pedersen forklarer: Dette er et paradoks i og med, at det, der ses som en stor trussel for mælkeproducenterne, også potentielt er en væsentlig årsag til, at afkastet i sektoren for første gang er højt - og vidner om en vis sammenhæng mellem opfattet risiko og afkast.

Rapporten er frit tilgængelig og kan downloades fra denne side.