Klimarådet: Midlertidige tilskud kan kickstarte økonomien, men vi kommer ikke uden om en CO2-afgift
Af professor Jette Bredahl Jacobsen, dekan Peter Møllgaard, professor Katherine Richardson, professor Poul Erik Morthorst, forskningsleder Niels Buus Kristensen, forsker Marie Trydeman Knudsen og rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. Alle medlemmer af Klimarådet.
(Bragt i Altinget den 6. maj 2020)
DEBAT: Klimapartnerskaberne peger på, at tilskudsmodeller skal finansiere anbefalinger. Vi bør efter coronakrisen erstatte eller kombinere midlertidige tilskud med en generel afgift på drivhusgasudledninger for alle sektorer, skriver Klimarådet.
Klimapartnerskabernes anbefalinger blev afleveret den 16. marts 2020 og dumpede dermed lige ned i den eskalerende coronakrise, som har vendt op og ned på det danske samfund.
Anbefalingerne fik ikke en storstilet lancering, da offentlighedens opmærksomhed med god grund var rettet mod værnemidler og hjælpepakker. Men klimakrisen forsvinder ikke, og derfor skal vi skabe fremdrift i klimapolitikken.
Coronakrisen har sat økonomien på prøve, og når en genopretning skal gennemføres, er det oplagt at gøre det grønt. Klimarådet udgav i starten af marts en omfattende rapport, der både angiver en langsigtet indfrielse af vores 2030-mål om 70 procents reduktion og tiltag, der kan tages i brug her og nu.
Kan vedtages under krisen
Anbefalingerne stemmer langt hen ad vejen overens med klimapartnerskabernes. I et nyt vurderingsnotat har vi gransket anbefalingerne og stillet følgende spørgsmål:
Når klimapartnerskaberne frem til det essentielle 70-procentsmål, og overlapper anbefalingerne fra de forskellige partnerskaber hinanden? Er partnerskabernes virkemidler omkostningseffektive, og peger de frem mod det langsigtede mål om klimaneutralitet i 2050?
Når det kommer til den langsigtede grønne omstilling, bør forureneren betale, og et ensidigt fokus på tilskud bliver for dyrt for samfundet.
Ligesom Klimarådet kommer klimapartnerskaberne også frem til, at 70-procentsmålet er muligt, og mange af klimapartnerskabernes anbefalinger kan vedtages hurtigt, reducere de danske udledninger og samtidig sætte gang i økonomien.
Det gælder eksempelvis energibesparelser i bygninger og industrien, offentlige grønne indkøb, udskiftning af olie- og gasfyr samt fremrykning af havvindudbud, som sagtens kan finde sted, mens coronakrisen buldrer, og økonomien udfordres.
Forureneren skal betale på lang sigt
Klimarådet hilser de mange idéer velkomne og anbefaler, at Folketingets partier ser muligheder for at kombinere en genopretning med grønne tiltag.
Men klimapartnerskaberne peger næsten alle på, at forskellige tilskudsmodeller skal finansiere partnerskabernes anbefalinger.
Under en økonomisk krise kan det give mening – så længe tilskuddene er midlertidige og medvirker til at sætte gang i økonomien på kort sigt.
Men det er vigtigt, at vi husker at skelne mellem det kortsigtede og det langsigtede perspektiv, når vi taler klima og corona.
Når det kommer til den langsigtede grønne omstilling, bør forureneren betale, og et ensidigt fokus på tilskud bliver for dyrt for samfundet. Tilskud indebærer højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på arbejde, opsparing og investering.
Det flugter ikke med kommissoriet for klimapartnerskaberne, hvor der står, at anbefalingerne i udgangspunktet ikke bør have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger.
Klimapartnerskaberne undviger vigtig afgift
Klimarådet og økonomiske eksperter har mange gange argumenteret for, at det mest omkostningseffektive virkemiddel til at nå klimamålet i 2030 er en drivhusgasafgift.
Derfor bør midlertidige tilskud erstattes eller kombineres med en generel afgift på drivhusgasudledninger på tværs af alle sektorer, når vi kommer ud på den anden side af den akutte økonomiske krise. Det bør indgå i en aftale om midlertidige tilskud.
Klimarådet har ingen planer om at lægge en afgift på 1.500 kroner per ton CO2 på virksomhedernes drivhusgasudledninger i morgen.
Afgiften bør indfases gradvist, og for at sikre stabile rammer for den samlede omstilling bør den annonceres nu, så alle kender planen for indfasningen, og den præcise udformning kan gå i gang.
På den måde er signalet klart, men indkøringen skånsom. For at begrænse kulstoflækagen og bevare beskæftigelsen og konkurrenceevnen bør konkurrenceudsatte virksomheder desuden få et bundfradrag.
Partnerskabs globale fokus har mangler
Den globale opvarmning handler naturligvis om mere og andet end danske udledninger.
Derfor er det også meget positivt, at partnerskaberne ikke bare kigger på nationale, men også de globale udledninger i deres anbefalinger.
Det globale fokus mangler dog, når partnerskaberne foreslår stigende brug af biobrændstoffer som erstatning for benzin og diesel i transportsektoren og i industriens maskinpark.
Klimarådet er skeptisk over for dette fokus, både fordi der ikke er nok bioressourcer i verden til at dække transportsektorens energiforbrug, og fordi det er både svært og meget dyrt at sikre reel bæredygtighed på lang sigt.