Hvor stort et marked vil der være for dansk velfærdssvinekød?
Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Report chapter › Research
Standard
Hvor stort et marked vil der være for dansk velfærdssvinekød? / Christensen, Tove; Olsen, Jakob Vesterlund; Lund, Thomas Bøker; Denver, Sigrid; Nordström, Leif Jonas; Sandøe, Peter; Esbjerg, Lars.
Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer: Formidling af resultater fra to forskningsprojekter. ed. / Tove Christensen; Peter Sandøe. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, 2020. p. 87-95.Research output: Chapter in Book/Report/Conference proceeding › Report chapter › Research
Harvard
APA
Vancouver
Author
Bibtex
}
RIS
TY - GEN
T1 - Hvor stort et marked vil der være for dansk velfærdssvinekød?
AU - Christensen, Tove
AU - Olsen, Jakob Vesterlund
AU - Lund, Thomas Bøker
AU - Denver, Sigrid
AU - Nordström, Leif Jonas
AU - Sandøe, Peter
AU - Esbjerg, Lars
PY - 2020
Y1 - 2020
N2 - I dette kapitel har vi forsøgt at lave en syntese af, hvad der i de foregående kapitler er sagt om henholdsvis forbrugernes, producenternes og detailhandelens rolle i forhold til at sikre et marked for dansk velfærdssvinekød i Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden har vi inddraget nye estimeringer af ekstra omkostninger i slagteri- og detailleddet samt nye forbrugeranalyser. Med hensyn til det sidste har vi via data fra vores spørgeskemaundersøgelse forsøgt at karakterisere mulige forbrugergrupper i Sverige, Tyskland og Danmark, som kan have en interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, og vi har forsøgt at estimere, hvor meget de er villige til at betale for kødet. Dernæst har vi sammenholdtforbrugerkarakteristikken med omkostningerne forbundet med at producere kødet og med detailhandelens præferencer. Vi fandt, at cirka 6-9 procent danskere, 2-7 procent tyskere og meget få svenskere (0-1 procent) gav udtryk for en vilje til at betale over 25 procent ekstra for et fiktivt dansk velfærdssvinekødsprodukt sammenlignet med standard EU-svinekød. Det segment i Sverige, der har størst interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, er ikke særligt interesseret i dyrevelfærd, går op i, at svinekødet er billigt, og køberi dag konventionelt svinekød. De tyske forbrugere, der kan forventes at være interesserede i at købe dansk velfærdssvinekød, skal findes blandt de forbrugere, der kan betegnes som dyrebeskyttelsesorienterede. Vi har estimeret meromkostningerne til fremstilling af en fiktiv velfærdgris i størrelsesorden 12 kr. per kg svarende til en merpris på 20-26 procent for et kg velfærdsgris. Dettesvarer nogenlunde til de prispræmier, vi observerer i butikkerne i Danmark. Hvis vores beregninger holder vand, kan detailhandelen altså ikke forvente de storemerindtægter ved at sælge velfærdssvinekød. Der synes dog blandt detailkæderne i Danmark at være en generel tro på, at velfærdssvinekød som produktkategori vil vokse fremover. Det er nødvendigt med produktudvikling og et langsigtet og forpligtende samarbejde mellem alle aktører i værdikæden, såfremt ambitionen om markant at øge produktionen og afsætningen af velfærdssvinekød skal realiseres.
AB - I dette kapitel har vi forsøgt at lave en syntese af, hvad der i de foregående kapitler er sagt om henholdsvis forbrugernes, producenternes og detailhandelens rolle i forhold til at sikre et marked for dansk velfærdssvinekød i Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden har vi inddraget nye estimeringer af ekstra omkostninger i slagteri- og detailleddet samt nye forbrugeranalyser. Med hensyn til det sidste har vi via data fra vores spørgeskemaundersøgelse forsøgt at karakterisere mulige forbrugergrupper i Sverige, Tyskland og Danmark, som kan have en interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, og vi har forsøgt at estimere, hvor meget de er villige til at betale for kødet. Dernæst har vi sammenholdtforbrugerkarakteristikken med omkostningerne forbundet med at producere kødet og med detailhandelens præferencer. Vi fandt, at cirka 6-9 procent danskere, 2-7 procent tyskere og meget få svenskere (0-1 procent) gav udtryk for en vilje til at betale over 25 procent ekstra for et fiktivt dansk velfærdssvinekødsprodukt sammenlignet med standard EU-svinekød. Det segment i Sverige, der har størst interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, er ikke særligt interesseret i dyrevelfærd, går op i, at svinekødet er billigt, og køberi dag konventionelt svinekød. De tyske forbrugere, der kan forventes at være interesserede i at købe dansk velfærdssvinekød, skal findes blandt de forbrugere, der kan betegnes som dyrebeskyttelsesorienterede. Vi har estimeret meromkostningerne til fremstilling af en fiktiv velfærdgris i størrelsesorden 12 kr. per kg svarende til en merpris på 20-26 procent for et kg velfærdsgris. Dettesvarer nogenlunde til de prispræmier, vi observerer i butikkerne i Danmark. Hvis vores beregninger holder vand, kan detailhandelen altså ikke forvente de storemerindtægter ved at sælge velfærdssvinekød. Der synes dog blandt detailkæderne i Danmark at være en generel tro på, at velfærdssvinekød som produktkategori vil vokse fremover. Det er nødvendigt med produktudvikling og et langsigtet og forpligtende samarbejde mellem alle aktører i værdikæden, såfremt ambitionen om markant at øge produktionen og afsætningen af velfærdssvinekød skal realiseres.
M3 - Bidrag til rapport
SN - 978-87-93768-18-5
SP - 87
EP - 95
BT - Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer
A2 - Christensen, Tove
A2 - Sandøe, Peter
PB - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
ER -
ID: 244570017