Fondene, forskningen og friheden

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Standard

Fondene, forskningen og friheden. / Thorsen, Bo Jellesmark.

In: Samfundsøkonomen, Vol. 2019, No. 2, 2019, p. 11-20.

Research output: Contribution to journal › Journal article › Research › peer-review

Harvard

Thorsen, BJ 2019, 'Fondene, forskningen og friheden', Samfundsøkonomen, vol. 2019, no. 2, pp. 11-20. <https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/samf/samfdocs/2019/2019_2/Samf_3_2_2019.pdf>

APA

Thorsen, B. J. (2019). Fondene, forskningen og friheden. Samfundsøkonomen, 2019(2), 11-20. https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/samf/samfdocs/2019/2019_2/Samf_3_2_2019.pdf

Vancouver

Thorsen BJ. Fondene, forskningen og friheden. Samfundsøkonomen. 2019;2019(2):11-20.

Author

Thorsen, Bo Jellesmark. / Fondene, forskningen og friheden. In: Samfundsøkonomen. 2019 ; Vol. 2019, No. 2. pp. 11-20.

Bibtex

@article{4175bbdb02074a468ce40b15054c49d8,
title = "Fondene, forskningen og friheden",
abstract = "{\AA}rene siden {\aa}rtusindskiftet har budt p{\aa} massive forandringer for de danske universiteter. I de senere {\aa}r er de offentlige bevillinger stagneret, men til geng{\ae}ld vokser bevillingerne fra private fonde og har f{\aa}et et betydeligt omfang. Der er meget godt at sige om denne udvikling. Det betyder, at der er flere, som tager et betydeligt ansvar for at holde den danske forskning fremme i verdenseliten. Men udviklingen kan ogs{\aa} give anledning til bekymring; den er med stor hast i gang med at fratage universiteterne friheden til at planl{\ae}gge og investere langsigtet og til at prioritere mellem de forskellige fagmilj{\o}er.",
author = "Thorsen, {Bo Jellesmark}",
year = "2019",
language = "Dansk",
volume = "2019",
pages = "11--20",
journal = "Samfundsoekonomen",
issn = "0108-3937",
publisher = "Dj{\o}f Forlag",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Fondene, forskningen og friheden

AU - Thorsen, Bo Jellesmark

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Årene siden årtusindskiftet har budt på massive forandringer for de danske universiteter. I de senere år er de offentlige bevillinger stagneret, men til gengæld vokser bevillingerne fra private fonde og har fået et betydeligt omfang. Der er meget godt at sige om denne udvikling. Det betyder, at der er flere, som tager et betydeligt ansvar for at holde den danske forskning fremme i verdenseliten. Men udviklingen kan også give anledning til bekymring; den er med stor hast i gang med at fratage universiteterne friheden til at planlægge og investere langsigtet og til at prioritere mellem de forskellige fagmiljøer.

AB - Årene siden årtusindskiftet har budt på massive forandringer for de danske universiteter. I de senere år er de offentlige bevillinger stagneret, men til gengæld vokser bevillingerne fra private fonde og har fået et betydeligt omfang. Der er meget godt at sige om denne udvikling. Det betyder, at der er flere, som tager et betydeligt ansvar for at holde den danske forskning fremme i verdenseliten. Men udviklingen kan også give anledning til bekymring; den er med stor hast i gang med at fratage universiteterne friheden til at planlægge og investere langsigtet og til at prioritere mellem de forskellige fagmiljøer.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2019

SP - 11

EP - 20

JO - Samfundsoekonomen

JF - Samfundsoekonomen

SN - 0108-3937

IS - 2

ER -

ID: 234503664