TY - GEN

T1 - Hvor stort et marked vil der være for dansk velfærdssvinekød?

AU - Christensen, Tove

AU - Olsen, Jakob Vesterlund

AU - Lund, Thomas Bøker

AU - Denver, Sigrid

AU - Nordström, Leif Jonas

AU - Sandøe, Peter

AU - Esbjerg, Lars

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - I dette kapitel har vi forsøgt at lave en syntese af, hvad der i de foregående kapitler er sagt om henholdsvis forbrugernes, producenternes og detailhandelens rolle i forhold til at sikre et marked for dansk velfærdssvinekød i Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden har vi inddraget nye estimeringer af ekstra omkostninger i slagteri- og detailleddet samt nye forbrugeranalyser. Med hensyn til det sidste har vi via data fra vores spørgeskemaundersøgelse forsøgt at karakterisere mulige forbrugergrupper i Sverige, Tyskland og Danmark, som kan have en interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, og vi har forsøgt at estimere, hvor meget de er villige til at betale for kødet. Dernæst har vi sammenholdtforbrugerkarakteristikken med omkostningerne forbundet med at producere kødet og med detailhandelens præferencer. Vi fandt, at cirka 6-9 procent danskere, 2-7 procent tyskere og meget få svenskere (0-1 procent) gav udtryk for en vilje til at betale over 25 procent ekstra for et fiktivt dansk velfærdssvinekødsprodukt sammenlignet med standard EU-svinekød. Det segment i Sverige, der har størst interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, er ikke særligt interesseret i dyrevelfærd, går op i, at svinekødet er billigt, og køberi dag konventionelt svinekød. De tyske forbrugere, der kan forventes at være interesserede i at købe dansk velfærdssvinekød, skal findes blandt de forbrugere, der kan betegnes som dyrebeskyttelsesorienterede. Vi har estimeret meromkostningerne til fremstilling af en fiktiv velfærdgris i størrelsesorden 12 kr. per kg svarende til en merpris på 20-26 procent for et kg velfærdsgris. Dettesvarer nogenlunde til de prispræmier, vi observerer i butikkerne i Danmark. Hvis vores beregninger holder vand, kan detailhandelen altså ikke forvente de storemerindtægter ved at sælge velfærdssvinekød. Der synes dog blandt detailkæderne i Danmark at være en generel tro på, at velfærdssvinekød som produktkategori vil vokse fremover. Det er nødvendigt med produktudvikling og et langsigtet og forpligtende samarbejde mellem alle aktører i værdikæden, såfremt ambitionen om markant at øge produktionen og afsætningen af velfærdssvinekød skal realiseres.

AB - I dette kapitel har vi forsøgt at lave en syntese af, hvad der i de foregående kapitler er sagt om henholdsvis forbrugernes, producenternes og detailhandelens rolle i forhold til at sikre et marked for dansk velfærdssvinekød i Danmark, Sverige og Tyskland. Desuden har vi inddraget nye estimeringer af ekstra omkostninger i slagteri- og detailleddet samt nye forbrugeranalyser. Med hensyn til det sidste har vi via data fra vores spørgeskemaundersøgelse forsøgt at karakterisere mulige forbrugergrupper i Sverige, Tyskland og Danmark, som kan have en interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, og vi har forsøgt at estimere, hvor meget de er villige til at betale for kødet. Dernæst har vi sammenholdtforbrugerkarakteristikken med omkostningerne forbundet med at producere kødet og med detailhandelens præferencer. Vi fandt, at cirka 6-9 procent danskere, 2-7 procent tyskere og meget få svenskere (0-1 procent) gav udtryk for en vilje til at betale over 25 procent ekstra for et fiktivt dansk velfærdssvinekødsprodukt sammenlignet med standard EU-svinekød. Det segment i Sverige, der har størst interesse i at købe dansk velfærdssvinekød, er ikke særligt interesseret i dyrevelfærd, går op i, at svinekødet er billigt, og køberi dag konventionelt svinekød. De tyske forbrugere, der kan forventes at være interesserede i at købe dansk velfærdssvinekød, skal findes blandt de forbrugere, der kan betegnes som dyrebeskyttelsesorienterede. Vi har estimeret meromkostningerne til fremstilling af en fiktiv velfærdgris i størrelsesorden 12 kr. per kg svarende til en merpris på 20-26 procent for et kg velfærdsgris. Dettesvarer nogenlunde til de prispræmier, vi observerer i butikkerne i Danmark. Hvis vores beregninger holder vand, kan detailhandelen altså ikke forvente de storemerindtægter ved at sælge velfærdssvinekød. Der synes dog blandt detailkæderne i Danmark at være en generel tro på, at velfærdssvinekød som produktkategori vil vokse fremover. Det er nødvendigt med produktudvikling og et langsigtet og forpligtende samarbejde mellem alle aktører i værdikæden, såfremt ambitionen om markant at øge produktionen og afsætningen af velfærdssvinekød skal realiseres.

M3 - Bidrag til rapport

SN - 978-87-93768-18-5

SP - 87

EP - 95

BT - Styrkelse af grisenes velfærd gennem markedsdrevne initiativer

A2 - Christensen, Tove

A2 - Sandøe, Peter

PB - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

ER -