Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

Standard

Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion. / Jensen, Jørgen Dejgård; Belay, Dagim G.; Olsen, Jakob Vesterlund.

In: Tidsskrift for Landoekonomi, Vol. 206, No. 1, 2020, p. 71-81.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

Harvard

Jensen, JD, Belay, DG & Olsen, JV 2020, 'Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion', Tidsskrift for Landoekonomi, vol. 206, no. 1, pp. 71-81.

APA

Jensen, J. D., Belay, D. G., & Olsen, J. V. (2020). Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion. Tidsskrift for Landoekonomi, 206(1), 71-81.

Vancouver

Jensen JD, Belay DG, Olsen JV. Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion. Tidsskrift for Landoekonomi. 2020;206(1):71-81.

Author

Jensen, Jørgen Dejgård ; Belay, Dagim G. ; Olsen, Jakob Vesterlund. / Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion. In: Tidsskrift for Landoekonomi. 2020 ; Vol. 206, No. 1. pp. 71-81.

Bibtex

@article{34b6ff77c5ba4475acd005a814220b84,
title = "{\O}konometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion",
abstract = "Den seneste halve snes {\aa}r har der overordnet v{\ae}ret en nedadg{\aa}ende tendens i forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion, hvilket is{\ae}r kan tilskrives indf{\o}relsen af Gult kort-ordningen fra 2011 og en r{\ae}kke opf{\o}lgende tiltag. Det er en politisk m{\aa}ls{\ae}tning at nedbringe sektorens antibiotikaforbrug yderligere, og dette skal ske under hensynstagen til en samtidig udfasning af medicinsk zink. Artiklen unders{\o}ger p{\aa} den baggrund de {\o}konomiske konsekvenser og tilpasningsmuligheder i forhold til at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion yderligere. I unders{\o}gelsen er der foretaget {\o}konometriske analyser p{\aa} grundlag af bedrifts-regnskabsdata og VETSTAT-data for antibiotikaudskrivninger p{\aa} bedrifterne for at estimere v{\ae}rdien af antibiotikaindsatsen for henholdsvis lavt- og h{\o}jtforbrugende svineproducenter. Analyserne viser, at det gennemsnitlige langsigtede tab per behandlingsdag vil v{\ae}re p{\aa} 75 {\o}re for 30-kg grise, 2,50 kroner for slagtegrise eller 33 {\o}re for pattegrise for h{\o}jtforbrugende svinebedrifter, mens tabet p{\aa} kort sigt vil v{\ae}re cirka det dobbelte. Der er en ganske betydelig variation i denne v{\ae}rdi p{\aa} tv{\ae}rs af bedrifterne. Det {\o}konomiske tab er generelt markant h{\o}jere p{\aa} bedrifter med sm{\aa}griseproduktion. Det er vanskeligt at forestille sig v{\ae}sentlige reduktioner i antibiotikabehovet uden samtidig at foretage betydelige investeringer p{\aa} svinebedrifterne. {\'E}n generel udfordring for mange bedrifter er manglen p{\aa} farestier, som indeb{\ae}rer tendenser til h{\o}j bel{\ae}gningsgrad og til tidligere frav{\ae}nning af sm{\aa}grisene, og en l{\o}sning p{\aa} denne ud-fordring kr{\ae}ver som udgangspunkt investeringer i st{\o}rre og mere moderne staldkapacitet. Af finansieringsm{\ae}ssige {\aa}rsager har mange svineproducenter imidlertid ikke har haft mulighed for at foretage s{\aa}danne moderniseringer gennem de senere {\aa}r, selvom det kunne v{\ae}re en relativt god investering.",
author = "Jensen, {J{\o}rgen Dejg{\aa}rd} and Belay, {Dagim G.} and Olsen, {Jakob Vesterlund}",
year = "2020",
language = "Dansk",
volume = "206",
pages = "71--81",
journal = "Tidsskrift for Landoekonomi",
issn = "0040-7119",
number = "1",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Økonometriske analyser af omkostninger ved reduktion af antibiotika i dansk svineproduktion

AU - Jensen, Jørgen Dejgård

AU - Belay, Dagim G.

AU - Olsen, Jakob Vesterlund

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Den seneste halve snes år har der overordnet været en nedadgående tendens i forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion, hvilket især kan tilskrives indførelsen af Gult kort-ordningen fra 2011 og en række opfølgende tiltag. Det er en politisk målsætning at nedbringe sektorens antibiotikaforbrug yderligere, og dette skal ske under hensynstagen til en samtidig udfasning af medicinsk zink. Artiklen undersøger på den baggrund de økonomiske konsekvenser og tilpasningsmuligheder i forhold til at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion yderligere. I undersøgelsen er der foretaget økonometriske analyser på grundlag af bedrifts-regnskabsdata og VETSTAT-data for antibiotikaudskrivninger på bedrifterne for at estimere værdien af antibiotikaindsatsen for henholdsvis lavt- og højtforbrugende svineproducenter. Analyserne viser, at det gennemsnitlige langsigtede tab per behandlingsdag vil være på 75 øre for 30-kg grise, 2,50 kroner for slagtegrise eller 33 øre for pattegrise for højtforbrugende svinebedrifter, mens tabet på kort sigt vil være cirka det dobbelte. Der er en ganske betydelig variation i denne værdi på tværs af bedrifterne. Det økonomiske tab er generelt markant højere på bedrifter med smågriseproduktion. Det er vanskeligt at forestille sig væsentlige reduktioner i antibiotikabehovet uden samtidig at foretage betydelige investeringer på svinebedrifterne. Én generel udfordring for mange bedrifter er manglen på farestier, som indebærer tendenser til høj belægningsgrad og til tidligere fravænning af smågrisene, og en løsning på denne ud-fordring kræver som udgangspunkt investeringer i større og mere moderne staldkapacitet. Af finansieringsmæssige årsager har mange svineproducenter imidlertid ikke har haft mulighed for at foretage sådanne moderniseringer gennem de senere år, selvom det kunne være en relativt god investering.

AB - Den seneste halve snes år har der overordnet været en nedadgående tendens i forbruget af antibiotika i dansk svineproduktion, hvilket især kan tilskrives indførelsen af Gult kort-ordningen fra 2011 og en række opfølgende tiltag. Det er en politisk målsætning at nedbringe sektorens antibiotikaforbrug yderligere, og dette skal ske under hensynstagen til en samtidig udfasning af medicinsk zink. Artiklen undersøger på den baggrund de økonomiske konsekvenser og tilpasningsmuligheder i forhold til at reducere antibiotikaforbruget i dansk svineproduktion yderligere. I undersøgelsen er der foretaget økonometriske analyser på grundlag af bedrifts-regnskabsdata og VETSTAT-data for antibiotikaudskrivninger på bedrifterne for at estimere værdien af antibiotikaindsatsen for henholdsvis lavt- og højtforbrugende svineproducenter. Analyserne viser, at det gennemsnitlige langsigtede tab per behandlingsdag vil være på 75 øre for 30-kg grise, 2,50 kroner for slagtegrise eller 33 øre for pattegrise for højtforbrugende svinebedrifter, mens tabet på kort sigt vil være cirka det dobbelte. Der er en ganske betydelig variation i denne værdi på tværs af bedrifterne. Det økonomiske tab er generelt markant højere på bedrifter med smågriseproduktion. Det er vanskeligt at forestille sig væsentlige reduktioner i antibiotikabehovet uden samtidig at foretage betydelige investeringer på svinebedrifterne. Én generel udfordring for mange bedrifter er manglen på farestier, som indebærer tendenser til høj belægningsgrad og til tidligere fravænning af smågrisene, og en løsning på denne ud-fordring kræver som udgangspunkt investeringer i større og mere moderne staldkapacitet. Af finansieringsmæssige årsager har mange svineproducenter imidlertid ikke har haft mulighed for at foretage sådanne moderniseringer gennem de senere år, selvom det kunne være en relativt god investering.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 206

SP - 71

EP - 81

JO - Tidsskrift for Landoekonomi

JF - Tidsskrift for Landoekonomi

SN - 0040-7119

IS - 1

ER -

ID: 246780497