Når vi spiser animalske produkter, spiser vi noget, der stammer fra et andet levende, følende væsen, der som os selv kan opleve livet som bedre eller værre. Det kommer næppe bag på nogen. Vi ved godt, at koteletter ikke vokser på træerne, og ost ikke dyrkes i en køledisk. Ikke desto mindre har vi en forbløffende evne til at ignorere det liv, som er gået forud for kødet på vores bord. Der er langt fra den udslidte so på vej til slagteriet, kyllingen med benproblemer og kalven, der bliver taget fra koen kort efter fødslen til disken i supermarkedet – så langt, at vi formår at gøre os villet blinde for konsekvenserne af vores valg.