Artiklen undersøger, hvordan planlægningsmæssigt relevante hensyn i lokalplanlægningen kan afgrænses med udgangspunkt i tre indbyrdes forbundne parametre: den arealmæssige dimension; den konkrete hjemmel og planlægningsmæssige begrundelse; og specialitetsbetragtninger. Parametrene anvendes i en analyse af mulighederne for at integrere bæredygtighed i lokalplanlægningen i form af bestemmelser om parkering og infrastruktur for el-biler m.v. Det fremføres, at selvom bæredygtighed og klima indgår som saglige, planlægningsmæssige hensyn i
planlovens § 1, kan disse hensyn ikke i sig selv udgøre planlægningsmæssigt relevante begrundelser for lokalplanbestemmelser med en begrænset arealmæssig dimension, navnlig hvor der er tale om brede hjemmelsbestemmelser eller forhold, der er reguleret i anden lovgivning. Tilvejebringelse af mere specifikke hjemler i planloven kan mindske kravet til begrundelse, men bidrager ikke til en mere grundlæggende afgrænsning af, hvad der kan lokalplanlægges for.