En velfungerende kostforplejning til de ældre, som sikrer at de ældre dagligt får dækket deres energibehov med en sund og nærende kost, har stor betydning for de ældres velfærd og sundhedstilstand, hvilket igen har betydning for de offentlige udgifter og for samfundsøkonomien. Imidlertid er den kommunale madservice med jævne mellemrum udsat for kritik i medierne, hvor måltiderne bl.a. kritiseres for at være for ensformige og kedelige, og dermed ikke i tilstrækkelig grad tilskynder brugerne til at spise dem. I denne artikel ses på de økonomiske incitamentsstrukturer omkring den kommunale madservice, herunder om incitamenterne virker fremmende eller begrænsende på kvaliteten af madservicen og på de ældres brug af ordningerne.