Milliarder til forskel: fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Standard

Milliarder til forskel : fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse. / Egelyng, Henrik; Hansen, Henning Otte.

I: Tidsskrift for Landoekonomi, Bind 199, Nr. 2, 2013, s. 39-51.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Harvard

Egelyng, H & Hansen, HO 2013, 'Milliarder til forskel: fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse', Tidsskrift for Landoekonomi, bind 199, nr. 2, s. 39-51.

APA

Egelyng, H., & Hansen, H. O. (2013). Milliarder til forskel: fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse. Tidsskrift for Landoekonomi, 199(2), 39-51.

Vancouver

Egelyng H, Hansen HO. Milliarder til forskel: fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse. Tidsskrift for Landoekonomi. 2013;199(2):39-51.

Author

Egelyng, Henrik ; Hansen, Henning Otte. / Milliarder til forskel : fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse. I: Tidsskrift for Landoekonomi. 2013 ; Bind 199, Nr. 2. s. 39-51.

Bibtex

@article{0fba3638dc3447d4a4e5798501da2627,
title = "Milliarder til forskel: fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse",
abstract = " Danmarks andel af de 15 milliarder €, som if{\o}lge EU kommissionen {\aa}rligt skabesvia EU-godkendte egnsm{\ae}rker, reflekterer Danmarks beskedne placering i EU{\textquoteright}segnsm{\ae}rkestatistik. Sm{\aa} og mellemstore f{\o}devarevirksomheder i Danmark producerer en r{\ae}kke lokale danske f{\o}devarer - Bornholmersild, Limfjords{\o}sters, Stevnskirseb{\ae}r og Thy-Lam - som har egnsm{\ae}rkepotentiale. En realisering af potentialerne vil fordre forskning og viden om virksomhedernes praksis i relation til egnsprodukter og rammevilk{\aa}r for at opn{\aa} en r{\ae}kke EU-beskyttede egnsm{\ae}rker. Egnsm{\ae}rkeunders{\o}gelsen, som forfatterne har tilrettelagt, vil kunne guide egnsm{\ae}rke-kandidaterne ind p{\aa} vejen mod en EU Beskyttet Geografisk Oprindelse (BGB), Oprindelses-betegnelse (BOB) eller Garanteret Traditionel Specialitet (GTS). Egnsm{\ae}rkeunders{\o}gelsen i samvirke med netv{\ae}rksaktiviteter vil kunne bringe virksomhederne l{\ae}ngere ad den vej, som Parmaskinken og Gorgonzola-osten allerede har tilbagelagt. En vej som har sikret merpriser {\aa}r efter {\aa}r, fra en s{\aa}vel regional som global verden af kr{\ae}sne ganer. Danske ildsj{\ae}le har vist, at lokal mad – i Meyer- og Noma-klassen – kan skabe arbejdspladser og {\o}konomisk effekter af nogen varighed. Derfor har vi noget at bygge p{\aa}, hvis vi l{\o}bende vil g{\o}re os g{\ae}ldende p{\aa} den lange bane, i det mere institutionaliserede spil om de {\aa}rligt tilbagevendende egnsm{\ae}rke-milliarder.",
author = "Henrik Egelyng and Hansen, {Henning Otte}",
year = "2013",
language = "Dansk",
volume = "199",
pages = "39--51",
journal = "Tidsskrift for Landoekonomi",
issn = "0040-7119",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Milliarder til forskel

T2 - fra lokal mad til beskyttet geografisk oprindelse

AU - Egelyng, Henrik

AU - Hansen, Henning Otte

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Danmarks andel af de 15 milliarder €, som ifølge EU kommissionen årligt skabesvia EU-godkendte egnsmærker, reflekterer Danmarks beskedne placering i EU’segnsmærkestatistik. Små og mellemstore fødevarevirksomheder i Danmark producerer en række lokale danske fødevarer - Bornholmersild, Limfjordsøsters, Stevnskirsebær og Thy-Lam - som har egnsmærkepotentiale. En realisering af potentialerne vil fordre forskning og viden om virksomhedernes praksis i relation til egnsprodukter og rammevilkår for at opnå en række EU-beskyttede egnsmærker. Egnsmærkeundersøgelsen, som forfatterne har tilrettelagt, vil kunne guide egnsmærke-kandidaterne ind på vejen mod en EU Beskyttet Geografisk Oprindelse (BGB), Oprindelses-betegnelse (BOB) eller Garanteret Traditionel Specialitet (GTS). Egnsmærkeundersøgelsen i samvirke med netværksaktiviteter vil kunne bringe virksomhederne længere ad den vej, som Parmaskinken og Gorgonzola-osten allerede har tilbagelagt. En vej som har sikret merpriser år efter år, fra en såvel regional som global verden af kræsne ganer. Danske ildsjæle har vist, at lokal mad – i Meyer- og Noma-klassen – kan skabe arbejdspladser og økonomisk effekter af nogen varighed. Derfor har vi noget at bygge på, hvis vi løbende vil gøre os gældende på den lange bane, i det mere institutionaliserede spil om de årligt tilbagevendende egnsmærke-milliarder.

AB - Danmarks andel af de 15 milliarder €, som ifølge EU kommissionen årligt skabesvia EU-godkendte egnsmærker, reflekterer Danmarks beskedne placering i EU’segnsmærkestatistik. Små og mellemstore fødevarevirksomheder i Danmark producerer en række lokale danske fødevarer - Bornholmersild, Limfjordsøsters, Stevnskirsebær og Thy-Lam - som har egnsmærkepotentiale. En realisering af potentialerne vil fordre forskning og viden om virksomhedernes praksis i relation til egnsprodukter og rammevilkår for at opnå en række EU-beskyttede egnsmærker. Egnsmærkeundersøgelsen, som forfatterne har tilrettelagt, vil kunne guide egnsmærke-kandidaterne ind på vejen mod en EU Beskyttet Geografisk Oprindelse (BGB), Oprindelses-betegnelse (BOB) eller Garanteret Traditionel Specialitet (GTS). Egnsmærkeundersøgelsen i samvirke med netværksaktiviteter vil kunne bringe virksomhederne længere ad den vej, som Parmaskinken og Gorgonzola-osten allerede har tilbagelagt. En vej som har sikret merpriser år efter år, fra en såvel regional som global verden af kræsne ganer. Danske ildsjæle har vist, at lokal mad – i Meyer- og Noma-klassen – kan skabe arbejdspladser og økonomisk effekter af nogen varighed. Derfor har vi noget at bygge på, hvis vi løbende vil gøre os gældende på den lange bane, i det mere institutionaliserede spil om de årligt tilbagevendende egnsmærke-milliarder.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 199

SP - 39

EP - 51

JO - Tidsskrift for Landoekonomi

JF - Tidsskrift for Landoekonomi

SN - 0040-7119

IS - 2

ER -

ID: 46133559