Fra begyndelsen af det 20. århundrede til op i 1960’erne var skabelsen af mindre brug ved udstykning en central del af landbrugspolitikken. Denne udviklings mest markante udtryk var jordlovene af 1919. Politisk stod husmandsbevægelsen med tæt tilknytning til Det Radikale Venstre også stærkt. I artiklen skildres denne bevægelse og dens politiske og økonomiske forudsætninger.