Fødevaresikkerhed og dermed sunde, kontrollerede og rene fødevarer er blevet ubetingede krav. En god fødevaresikkerhed har i vid udstrækning fokus på at kontrollere og forbinde alle led i værdikæden ”fra-jord-til-bord”.
Der findes en række eksempler på, at virksomheder og brancheforeninger har formuleret konkrete regelsæt eller standarder for værdikæden. Et af hovedformålene er at sikre fødevarekvaliteten gennem alle led i værdikæden. Arlagården, Branchekode for danske æg og DANISH Produktstandard. Når landmændene selv står bag et sådant regelsæt, og når der er klare incitamenter til at overholde regelsættet, er mulighederne for at forbedre fødevaresikkerheden
alt andet lige bedre. Der har været en række tilfælde, hvor fødevaresikkerheden ikke har været tilstrækkelig, og hvor der har været meget store konsekvenser for sundheden og for fødevaremarkederne (fødevareskandaler). Sagerne har spændt lige fra forurenede fødevarer til dårlig hygiejne og til smitsomme husdyrsygdomme.
Vietnam er et eksempel på et land, som har et stort potentiale som fødevareproducerende og -eksporterende land, som fra regeringsside lægger stor vægt på at øge fødevaresikkerheden, men som også har betydelige udfordringer med hensyn til fødevaresikkerheden.
Fødevaresikkerheden er generelt blevet forbedret i den vestlige verden. Set i et helt internationalt perspektiv er der dog stadig betydelige forskelle mellem landene, hvilket der er flere forklaringer på. Med Danmark som eksempel kan det ses, at fødevaresikkerheden og bekæmpelse af husdyrsygdomme m.m. på en række parametre er blevet væsentligt forbedret. Erfaringer fra den vestlige verden kan ikke uden videre overføres til andre lande. Forhold som infrastruktur, vertikal integration og værdikædeoptimering, incitamenter og synliggørelse af fordele er vigtige parametre for fødevaresikkerheden i f.eks. Danmark, men det er ikke nødvendigvis tilgængelige parametre i andre lande.