Landbrugets strukturudvikling er på mange måder entydig og forudsigelig. Samme udvikling i retning af færre, større og mere koncentrerede landbrug ses i næsten alle højtudviklede lande. I Danmark bliver fordelingen af landbrugsarealet på bedrifterne mere og mere ulige, omend fordelingen fortsat er relativt lige i forhold til resten af EU. De 1.000 største landbrug driver ca. 22 pct. af landbrugsjorden, og andelen er stigende. Selv om strukturudviklingen ser ud til at fortsætte upåvirket af de økonomiske og markedsmæssige forhold, kan man identificere en række forhold, som er drivkræfter bag strukturudviklingen. De
senere års liberalisering af landbrugsloven har sandsynligvis været med til fremme strukturudviklingen yderligere, og også fjernelsen af EU‘s mælkekvoter ser ud til at have genskabt den hidtidige udvikling. Om strukturudviklingen er en fordel eller en ulempe kan ikke afgøres entydigt, idet forskellige holdninger og interesser spiller ind.