Den danske pelssektor 1930-2021: en epoke er slut

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

Standard

Den danske pelssektor 1930-2021 : en epoke er slut. / Hansen, Henning Otte.

In: Tidsskrift for Landoekonomi, Vol. 207, No. 2, 2021, p. 135-154.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearch

Harvard

Hansen, HO 2021, 'Den danske pelssektor 1930-2021: en epoke er slut', Tidsskrift for Landoekonomi, vol. 207, no. 2, pp. 135-154.

APA

Hansen, H. O. (2021). Den danske pelssektor 1930-2021: en epoke er slut. Tidsskrift for Landoekonomi, 207(2), 135-154.

Vancouver

Hansen HO. Den danske pelssektor 1930-2021: en epoke er slut. Tidsskrift for Landoekonomi. 2021;207(2):135-154.

Author

Hansen, Henning Otte. / Den danske pelssektor 1930-2021 : en epoke er slut. In: Tidsskrift for Landoekonomi. 2021 ; Vol. 207, No. 2. pp. 135-154.

Bibtex

@article{24e3a68a38414934ab35030420e417a2,
title = "Den danske pelssektor 1930-2021: en epoke er slut",
abstract = "Den danske pelsavl startede, fordi landbrugskrisen og lave landbrugspriser tvang landm{\ae}ndene til at finde alternative indt{\ae}gtskilder. I starten var r{\ae}ve det vigtigste pelsdyr, men fra begyndelsen af 50{\textquoteright}erne tog minken helt over. I 1930 stiftede man Dansk Pelsdyravlerforening, og i 1946 begyndte foreningen selv at holde auktioner under navnet Danske Pels Auktioner. Det er unikt, at et landmandsejet andelsselskab allerede fra starten i 1930{\textquoteright}erne form{\aa}ede at opbygge {\'e}n landsd{\ae}kkende virksomhed, hvorved efterf{\o}lgende fusioner og konsolidering blev un{\o}dvendige. Danske Pels Auktioner blev efterf{\o}lgendeverdens st{\o}rste pelsauktionshus.I 1954 startede man et samarbejde med pelsavlerne i Norge, Sverige og Finland om markedsf{\o}ringsselskabet Saga Furs of Scandinavia. I 2004 forlod Dansk Pelsdyravlerforening imidlertid samarbejdet af en r{\ae}kke forskellige {\aa}rsager. I stedet blev Kopenhagen Fur det nye navn for b{\aa}de auktionshuset og luksusbrandet.Kopenhagen Fur har igennem mange {\aa}r ogs{\aa} modtaget og omsat udenlandske skind p{\aa} auktionerne, hvilket har styrket Kopenhagen Furs placering som markedsplads, men ogs{\aa} givet organisatoriske og {\o}konomiske udfordringer. Der har igennem flere {\aa}rtier v{\ae}ret kampagner og modstand mod sektoren. I forhold til andre lande synes antipels-kampagnerne i Danmark dog ikke at have haft nogen stor effekt. Der er en r{\ae}kke mulige forklaringer p{\aa} dette forhold.I perioden 1930-2021 har der v{\ae}ret l{\ae}ngerevarende tendenser og forl{\o}b, som ogs{\aa} har pr{\ae}get sektorens udvikling i perioden. I artiklen identificeres en r{\ae}kke af disse {\o}konomiske, strukturelle og markedsm{\ae}ssige tendenser.",
author = "Hansen, {Henning Otte}",
year = "2021",
language = "Dansk",
volume = "207",
pages = "135--154",
journal = "Tidsskrift for Landoekonomi",
issn = "0040-7119",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Den danske pelssektor 1930-2021

T2 - en epoke er slut

AU - Hansen, Henning Otte

PY - 2021

Y1 - 2021

N2 - Den danske pelsavl startede, fordi landbrugskrisen og lave landbrugspriser tvang landmændene til at finde alternative indtægtskilder. I starten var ræve det vigtigste pelsdyr, men fra begyndelsen af 50’erne tog minken helt over. I 1930 stiftede man Dansk Pelsdyravlerforening, og i 1946 begyndte foreningen selv at holde auktioner under navnet Danske Pels Auktioner. Det er unikt, at et landmandsejet andelsselskab allerede fra starten i 1930’erne formåede at opbygge én landsdækkende virksomhed, hvorved efterfølgende fusioner og konsolidering blev unødvendige. Danske Pels Auktioner blev efterfølgendeverdens største pelsauktionshus.I 1954 startede man et samarbejde med pelsavlerne i Norge, Sverige og Finland om markedsføringsselskabet Saga Furs of Scandinavia. I 2004 forlod Dansk Pelsdyravlerforening imidlertid samarbejdet af en række forskellige årsager. I stedet blev Kopenhagen Fur det nye navn for både auktionshuset og luksusbrandet.Kopenhagen Fur har igennem mange år også modtaget og omsat udenlandske skind på auktionerne, hvilket har styrket Kopenhagen Furs placering som markedsplads, men også givet organisatoriske og økonomiske udfordringer. Der har igennem flere årtier været kampagner og modstand mod sektoren. I forhold til andre lande synes antipels-kampagnerne i Danmark dog ikke at have haft nogen stor effekt. Der er en række mulige forklaringer på dette forhold.I perioden 1930-2021 har der været længerevarende tendenser og forløb, som også har præget sektorens udvikling i perioden. I artiklen identificeres en række af disse økonomiske, strukturelle og markedsmæssige tendenser.

AB - Den danske pelsavl startede, fordi landbrugskrisen og lave landbrugspriser tvang landmændene til at finde alternative indtægtskilder. I starten var ræve det vigtigste pelsdyr, men fra begyndelsen af 50’erne tog minken helt over. I 1930 stiftede man Dansk Pelsdyravlerforening, og i 1946 begyndte foreningen selv at holde auktioner under navnet Danske Pels Auktioner. Det er unikt, at et landmandsejet andelsselskab allerede fra starten i 1930’erne formåede at opbygge én landsdækkende virksomhed, hvorved efterfølgende fusioner og konsolidering blev unødvendige. Danske Pels Auktioner blev efterfølgendeverdens største pelsauktionshus.I 1954 startede man et samarbejde med pelsavlerne i Norge, Sverige og Finland om markedsføringsselskabet Saga Furs of Scandinavia. I 2004 forlod Dansk Pelsdyravlerforening imidlertid samarbejdet af en række forskellige årsager. I stedet blev Kopenhagen Fur det nye navn for både auktionshuset og luksusbrandet.Kopenhagen Fur har igennem mange år også modtaget og omsat udenlandske skind på auktionerne, hvilket har styrket Kopenhagen Furs placering som markedsplads, men også givet organisatoriske og økonomiske udfordringer. Der har igennem flere årtier været kampagner og modstand mod sektoren. I forhold til andre lande synes antipels-kampagnerne i Danmark dog ikke at have haft nogen stor effekt. Der er en række mulige forklaringer på dette forhold.I perioden 1930-2021 har der været længerevarende tendenser og forløb, som også har præget sektorens udvikling i perioden. I artiklen identificeres en række af disse økonomiske, strukturelle og markedsmæssige tendenser.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 207

SP - 135

EP - 154

JO - Tidsskrift for Landoekonomi

JF - Tidsskrift for Landoekonomi

SN - 0040-7119

IS - 2

ER -

ID: 275434163