Den danske pelsavl startede, fordi landbrugskrisen og lave landbrugspriser tvang landmændene til at finde alternative indtægtskilder. I starten var ræve det vigtigste pelsdyr, men fra begyndelsen af 50’erne tog minken helt over. I 1930 stiftede man Dansk Pelsdyravlerforening, og i 1946 begyndte foreningen selv at holde auktioner under navnet Danske Pels Auktioner. Det er unikt, at et landmandsejet andelsselskab allerede fra starten i 1930’erne formåede at opbygge én landsdækkende virksomhed, hvorved efterfølgende fusioner og konsolidering blev unødvendige. Danske Pels Auktioner blev efterfølgende
verdens største pelsauktionshus.
I 1954 startede man et samarbejde med pelsavlerne i Norge, Sverige og Finland om markedsføringsselskabet Saga Furs of Scandinavia. I 2004 forlod Dansk Pelsdyravlerforening imidlertid samarbejdet af en række forskellige årsager. I stedet blev Kopenhagen Fur det nye navn for både auktionshuset og luksusbrandet.
Kopenhagen Fur har igennem mange år også modtaget og omsat udenlandske skind på auktionerne, hvilket har styrket Kopenhagen Furs placering som markedsplads, men også givet organisatoriske og økonomiske udfordringer. Der har igennem flere årtier været kampagner og modstand mod sektoren. I forhold til andre lande synes antipels-kampagnerne i Danmark dog ikke at have haft nogen stor effekt. Der er en række mulige forklaringer på dette forhold.
I perioden 1930-2021 har der været længerevarende tendenser og forløb, som også har præget sektorens udvikling i perioden. I artiklen identificeres en række af disse økonomiske, strukturelle og markedsmæssige tendenser.